1 ud af 3 nyuddannede bygningskonstruktører har en svær start på arbejdslivet

Af Camilla Beer Arnsberg, kommunikationsansvarlig i KF

Arbejdspres, hurtigt tempo og stort ansvar. Det kan være angstprovokerende at træde ind i byggebranchen som nyuddannet bygningskonstruktør. Så meget, at én ud af tre nyuddannede bygningskonstruktører synes, at starten på arbejdslivet har været svær.

Det viser Konstruktørforeningens dimittendundersøgelse, som afdækker nyuddannede bygningskonstruktørers møde med arbejdslivet fem måneder efter dimission.

”Mange oplever mødet med arbejdsmarkedet som udfordrende og overvældende, og de føler sig overladt til sig selv. De vil gerne tages mere i hånden, men mange oplever, at onboardingen er kortvarig og mangelfuld. Og vi ser desværre også, at mange nyuddannede skifter job igen indenfor det første år,” forklarer Sonny Jacobsen, karriererådgiver i Konstruktørforeningen, som er med til at udarbejde undersøgelsen.

Newness er vigtig faktor

Sonny Jacobsen forklarer, at mange af de nyuddannede beskriver, at starten på arbejdslivet i bygge- og anlægsbranchen er kendetegnet ved et højt tempo og stort ansvar med potentielle økonomiske konsekvenser – og at der er en skærende kontrast til studietiden.

Og de unge kan være særligt udsatte, når de starter på arbejdsmarkedet. Sådan lyder der fra Johnny Dyreborg, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og som blandt andet beskæftiger sig med unges arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen.

”Fra uddannelsessystemet er de vant til, at der er en meget klar italesættelse af forventningerne til dem, hvor de løbende får feedback, og hvor der er en åbenhed om færdigheder og manglende færdigheder. Mange oplever, at netop det mangler i mødet med arbejdslivet. Hos de fleste nyuddannede kører en lille ’indre motor’ af undren over, om man er god nok, og om de andre synes, at de har fået en kompetent kollega. Og hvis de ikke får bekræftelse i det, kan det gå ud over deres trivsel,” forklarer Johnny Dyreborg.

Ifølge Johnny Dyreborg er det nødvendigvis ikke de nyuddannedes alder, der er den vigtigste faktor i deres erfaringer med arbejdslivet:

”Vi ved fra undersøgelser, at den vigtigste faktor er ’newness’ – at man er ny eller er i en ny kontekst, hvor man endnu ikke har den faglige selvsikkerhed til at agere ubesværet, men alligevel prøver at følge den erfarnes arbejdsnorm. Det er lige her, at der er en øget risiko for, at den nyansatte kommer til skade i arbejdet.”

Skru op for feedback

At skrue op for kommunikationen om både forventninger og feedback kommer ifølge Johnny Dyreborg ikke kun den nyuddannede til gode. Arbejdspladsen vil højst sandsynligt opleve mere tilfredse medarbejdere, og ikke mindst et bedre sikkerhedsklima.

Den betragtning vækker genhør hos Christina Schultz, der er direktør i Byggeriets Samfundsansvar, der som interesseorganisation arbejder for at fremme bæredygtig udvikling i bygge- og anlægsbranchen.

”Vi må have blik for både generations- og brancheaspekter. Generationerne, der kommer ud på arbejdsmarkedet i disse år, er som alle andre formet af den tid, de er vokset op i, og de kommer med andre verdenssyn og forventninger til deres arbejdsliv. De møder en branche, der kan være mere konservativ. Der er et klart ledelsesansvar for at sikre, at de nyuddannede lander godt i branchen og dermed kan udnytte og udvikle deres kompetencer – særligt omkring bæredygtighed - til alles glæde og gavn,” siger Christina Schultz.

Byggeriets Samfundsansvar har sammen med deres Unge Advisory Board udviklet værktøjer til en god start i byggebranchen. De genkender nemlig, forklarer Christina Schultz, at onboarding er et vigtigt redskab i nyuddannedes indtog på arbejdsmarkedet, men at det ofte anvendes mangelfuldt:

”Der er stor forskel på både praksis og vidensniveau om onboarding i branchen. Der er behov for en kulturændring, hvor der er et fælles ansvar for tage godt imod nyuddannede. Første skridt er, at vi har en samtale om det, og at vi spreder viden om udfordringer og løsninger i branchen”.