Gå til sidens indhold

BYG-ERFA: Brandforhold for udvendige lette beklædninger og regnskærme

Bygninger skal projekteres og udføres, så der ikke sker væsentlig spredning af ild og røg ved brand. Læs mere i nyt erfaringsblad fra BYG-ERFA om de brandtekniske forhold i forbindelse med beklædninger, vindspærrer og regnskærme på ydervægge.

Brandforhold For Udvendige Lette Beklædninger Og Regnskærme – Forsidefoto
Her ses en regnskærm af træ. Vindspærren bagved er i brandteknisk henseende bygningens udvendige brandbeskyttende overflade. Foto: BYG-ERFA

”En brand i en bygnings ydervægge kan sprede sig på flere måder – fra etage til etage, ved at der opstår en brand op ad ydervæggen eller ved varmestråling fra en brand i nabobygningen.”

Det siger bygningskonstruktør og master i brandsikkerhed Anders Bach Vestergaard, der ud over at være ansat som certificeret brandrådgiver i COWI også er forfatter til det nye BYG-ERFA-erfaringsblad ’Brandforhold for udvendige lette beklædninger og regnskærme’.

Han fortsætter:

”I bygninger er de forskellige brandmæssige enheder, som eksempelvis boliger, adskilt fra hinanden med bygningsdele, der har 60 minutters brandmodstand. Derfor er det vigtigt at have fokus på brandspredning via facaden, fordi en brand her kan kortslutte brandstrategien, så branden spreder sig hurtigere via ydervæggene end gennem de brandadskillende vægge og etageadskillelser.”

Begrebet ’beklædning’ bruges forskelligt inden for brandteknik og byggeteknik. Her skal ’beklædning’ opfattes som det yderste lag på en væg, der kan beskytte det bagvedliggende materiale mod brand.

Mindre brandrisiko på grund af BR18-krav

Ifølge Anders Bach Vestergaard regulerer Bygningsreglementet risikoen for brandspredning ved at stille krav til ydervæggens yderste lag, så:

  • Regnskærm, ophængningssystem og vindspærre ikke bidrager væsentligt til brandspredning
  • Vindspærren beskytter brændbare byggematerialer i væggen
  • Brandspredning ikke sker mellem brandmæssige enheder i eller gennem det ventilerede hulrum mellem vindspærre og regnskærm.

Læs hele artiklen om erfaringsladet i Konstruktøren nr. 4 2021.

BYG-ERFAS ERFARINGSBLAD

Brandforhold for udvendige lette beklædninger og regnskærme

I BYG-ERFAs erfaringsblad ’Brandforhold for udvendige lette beklædninger og regnskærme’ (ID-nummer: (21) 21 06 14) kan du også læse om: 

  • Brandspredning i og på ydervægge
  • Vindspærre
  • Regnskærm
  • Brandteknisk klassifikation af beklædninger
  • Ophængningssystem
  • Brandstop i hulrum
  • Enfamiliehuse og andre bygninger i brandklasse 1.

Find alle erfaringsblade her:

BYG-ERFA
KF’s vidensbank

Få mere viden på Bygbart.dk

KF samler løbende relevant viden for bygningskonstruktører i sin vidensbank Bygbart.dk – fx om byggeteknik, materialer, renovering og cirkulært, bæredygtigt byggeri.

Læs mere på:

Bygbart.dk