Et revideret bygningsreglement er ikke nok til at sikre bæredygtigt byggeri

Af Kirsten Nielsen, formand for Konstruktørforeningen, Jette Leth Fejerskov Djælund, næstformand for Konstruktørforeningen, Gitte Gylling Hammershøj Olesen, markedsdirektør for grøn omstilling og bæredygtighed i COWI, og Palle Thomsen, administrerende direktør for Danske Byggecentre.

Debatindlægget er bragt i Altinget den 26. august 2024.

”Ny aftale stiller ambitiøse klimakrav til nyt byggeri”. Sådan lød overskriften, da et bredt politisk flertal i Folketinget blev enige om en aftale om klimakrav til nyt byggeri fra 2025.

Der er tale om en tillægsaftale til den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, og der er heldigvis flere ting at glæde sig over i indholdet, som blandt andet differentierer mellem bygningstyper, som også medtager udledninger fra transport, materiel og maskiner, og som medfører en revision af bygningsreglementet.

Godt begyndt er halvt fuldendt, siger et gammelt mundheld. Og på trods af de glædelige aspekter af aftalen, er den alligevel i bedste fald netop en god begyndelse. Eller for at blive i byggelingo: Aftalen er en fornuftig plan for en renovering af dele af huset. Men den overser sprækkerne i fundamentet.

Hvis vi for alvor skal skabe gode forudsætninger for bæredygtig omstilling i byggeriet, er vi nødt til at se helhedsorienteret på fundamentet for det danske byggeri.

Revisionen af bygningsreglementet omtales da også som ”Strategi for helhedsorienteret bygningsreglement”. Men udelukkende at kigge på bygningsreglementet er langt fra helhedsorienteret, når det lovmæssige fundament for byggeriet strækker sig under en lang række øvrige ministerier og styrelser.

"Vi har behov for et langt mere tidssvarende bygningsreglement og regelsæt for byggeriet i det hele taget, hvis vi skal lykke med omstillingen"

Giv os strengere krav og mere sammenhæng

Bygge- og anlægsbranchen har for længst erkendt nødvendigheden af en bæredygtig omstilling. Vi står med ansvaret for 30% af Danmarks samlede CO2-udledning, og vi ønsker at tage dette ansvar alvorligt.

Derfor har vi har gentagende gange efterlyst skrappere krav for at kunne mindske CO2-udledningen. Samtidig kæmper vi med regelsæt, der spænder ben for udviklingen, og med modstridende krav, der ikke alle kan opfyldes.

Vi har behov for et langt mere tidssvarende bygningsreglement og regelsæt for byggeriet i det hele taget, hvis vi skal lykke med omstillingen. Det regelsæt, vi har i dag, bærer præg af at være udviklet på baggrund af de fejl, der er sket i fortiden.

Meget af det, vi tidligere skulle regulere, er nu en del af praksis eller så uvæsentligt, at det ikke tjener noget formål i dag. Vi må ikke blive bremset af at sidde fast i fortidens fejl, det har vi slet ikke tid til når vi ser på hvilke udfordringer, vi står overfor.

Det er altså kun én af revnerne i fundamentet, at reglerne i bygningsreglementet er lag på lag uden en helhedsorienteret overensstemmelse, der fremmer bæredygtige løsninger. Det samme er nemlig gældende for regler fra de mange andre ressortområder, der indvirker på byggeriet.

Transportministeriet, Energistyrelsen, Social- og Boligstyrelsen, Miljøministeriet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen er bare nogle af de i alt 10 ministerier og 4 styrelser, der er involveret i lovgivning for bygge og anlægssektoren.

I det set-up er et helhedsorienteret bygningsreglement langt fra nok til at sikre konstruktionen af det stabile og bæredygtige hus, vi vil bygge.

"Vi har brug for et mere sammenhængende og koordineret regelsæt. Ideelt set har vi brug for en funktion, der kan samle det vigtige arbejde om fremtidens byggeri"

Vi kan vinde guld

Der ligger store potentialer i vores bygningsmasse, ikke mindst når vi ser på muligheder for produktivitet, læring og grøn kompetenceudvikling af en hel branche.

Men det kræver sammenhæng og rationalisering, så vi ikke taber pusten ved gentagne gange at løbe ind i mure af regler, så snart vi vil bringe nye tanker, ideer og løsninger i spil. Hvis vi skal være i front, har vi behov for rum til afprøvning og til at lære.

Vi har brug for et mere sammenhængende og koordineret regelsæt. Ideelt set har vi brug for en funktion, der kan samle det vigtige arbejde om fremtidens byggeri, så den bæredygtige omstilling ikke går tabt i sprækkerne mellem 10 ministerier og 4 styrelser.

Der er altså brug for politiske investeringer i de rigtige løsninger. Til gengæld er udbyttet, at vi får et byggeri, hvor vores læring og viden kan akkumuleres og udnyttes produktivt. Og vi kan få en bygningsmasse, der lever op til de værdier og ambitioner, vi har som samfund.

Heldigvis står branchen også klar med viden om og villighed til at bidrage til etableringen af fundamentet. Eller sagt med andre ord i en tid, hvor OL stadig er friskt i hukommelsen:

Byggebranchen er velkvalificeret til at præstere på åben scene. Vi stiller med et væld af dygtige og entusiastiske udøvere, og de er alle gode og villige til at samarbejde. Men vi mangler træneren, der forstår at samle holdet, lægge strategien, og få os på podiet. På den måde tror vi på, at vi kan vinde guld i bæredygtigt byggeri.