Genbrug af mursten: Få styr på begrænsninger og anvendelse

Selvom gamle, smukke mursten kan få nyt liv og blive en del af en æstetisk eller bæredygtig byggeløsning, kan de gamle mursten have visse begrænsninger.

Det kan man læse om i BYG-ERFAs erfaringsblad ’Genbrug af mursten – begrænsninger og anvendelsesmuligheder’.

Forklaringen er, at produktionsmetoder og byggeteknik gennem årene har ændret sig så markant, at der er visse forhold, der skal tages i betragtning, inden gamle mursten bruges i nye konstruktioner.

I erfaringsbladet kan man læse, at brænding af mursten tidligere foregik i ringovne, hvor varmepåvirkningen lokalt i ovnen var uligt fordelt, hvilket gav flere forskellige kvaliteter af sten i samme brænding. Derfor håndsorterede man de færdigbrændte sten ud fra, hvor de havde været placeret i ovnen under brændingen og ud fra deres udseende. Det sikrede, at der i opmuringsarbejdet kunne skelnes mellem brug af hårdt brændte, smukke sten yderst i facademuren og mindre gode sten inderst i muren.

Gengenbrugssten kan have begrænsninger og variationer

Det er vigtigt, at man er opmærksom på de begrænsninger og variationer, gengenbrugssten kan have.

“Når gamle mursten skal genbruges i dag, er der ikke altid ved nedrivningen sket en kvalificeret sortering af, hvilke sten der er fra henholdsvis for- og bagmur. Men selv når sten fra formuren er lokaliseret, vil de ved brug i en ny, isoleret hulmur være udsat for hårdere påvirkninger af fugt og frost, idet klimaet i formuren blev ændret, da man i 1960’erne begyndte at isolere ydervægge,” siger Susanne Pouline Svendsen, direktør i Fonden BYG-ERFA.

Problemer med mørtelvedhæftning

I dag har slankere konstruktioner med adskilt for- og bagmur den betydning, at murværket har behov for en større bøjningsstrækstyrke. Derfor er der i dag højere krav til mørtelens styrke og vedhæftning til stenene. Når stenenes mureflade samtidig er ændret og har nedsat sugeevne, kan det give problemer i opmuringen.

“For eksempel kan løse mørtelrester nedsætte den nye mørtelsvedhæftningsstyrke, så murværket ikke hænger sammen, ikke har styrke nok eller er tæt nok til at modstå slagregn. Afrensede sten kan ved levering indeholde mere fugt end nye sten på grund af afrensningsprocessen, og det er også vigtigt at tage højde for ved valg af mørtel,” siger Susanne Pouline Svendsen og fortsætter:

”Hvis stenene over tid har optaget salte fra jord, tøsalte eller luft, er deres hærdebetingelser ved påføring af ny mørtel måske forringet, hvilket kan betyde forvitringer af mursten og mørtelfuge. Ydermere kan saltoptagene med tiden medføre udblomstringer og misfarvninger.”

Genbrug mursten kløgtigt

Ifølge Susanne Pouline Svendsen er det de udførende fagfolks ansvar at dokumentere kvaliteten og afrensningen af de genbrugte sten, hvis der skulle opstå skader i det nye byggeri, genbrugsstenene indgår i. Det gælder, uanset om stenene er købt via en leverandør eller genbrugt direkte fra en nedrevet bygning.

BYG-ERFA-direktøren påpeger endvidere, at holdbarheden af de gamle mursten er varierende:

”Det kan ikke kan undgås, at et antal sten får skader og skal skiftes. Murværk af genbrugssten må derfor ikke overfladebehandles med puds eller tyndpuds, da dette giver yderligere risiko for forvitringer, farveforskelle, revnedannelser og afskalninger.”