Gå til sidens indhold

Ledige kan få et nedsat kontingent i KF

Hvis du er ledig, kan du få nedsat dit kontingent til Konstruktørforeningen, så det kun koster en tredjedel af prisen. Men du skal selv ansøge om kontingentnedsættelsen.

Kontingentnedsættelse2_Pixabay.jpg
Foto: Pixabay/Gerd Altmann

Coronakrisen i foråret 2020 har betydet, at en masse mennesker har mistet deres job.

Endnu ser det ikke så slemt ud for bygningskonstruktører. Men hører du til dem, der er blevet ledige, kan du få sat dit kontingent ned til knap en tredjedel af prisen for et almindeligt kontingent (som p.t. er på 345 kr. i pr. måned).

Følgende gælder for at få nedsat sit kontingent til 120 kr. pr. måned:

  • Du skal selv ansøge, da det ikke sker automatisk ved ledighed
  • Hvis du ikke er medlem af FTFa, skal du hver måned dokumentere, at du fortsat er ledig. Som dokumentation sender du din specifikation på dagpengeudbetaling.
  • Du kan ikke få et lavere kontingent med tilbagevirkende kraft.

Mistet dagpengeret giver gratis KF-medlemskab

Ryger du ud af dagpengesystemet, kan du gratis være medlem af KF og dermed bevare din tilknytning til professionen og fortsat få hjælp af KF til ansøgning, cv, kontrakter, adgang til KF’s kurser og arrangementer, netværk osv.

Du skal dokumentere, at du er berettiget til at stå som gratis medlem enten ved at indsende udbetalingsspecifikationer (kontanthjælp) eller en ’tro og love’-erklæring.

Læs mere om medlemskab og kontingent.

Ansøgning

Nedsat kontingent til KF ved ledighed

Hvis du er ledig, kan du betale et lavere kontingent til Konstruktørforeningen, der kun koster en tredjedel af et normalt kontingent. Men du skal selv ansøge om nedsættelsen, da det ikke sker automatisk ved ledighed.

Du kan ikke få et lavere kontingent med tilbagevirkende kraft.

Ansøg om nedsat kontingent

Manglende løn og konkurs

Hvis ikke du får din løn til tiden, eller hvis din virksomhed er under rekonstruktion eller er gået konkurs, kontakt altid KF.

Læs mere:

Manglende løn og konkurs