Mød stadig ikke op på KF’s sekretariat
Selvom Danmark så småt er begyndt at åbne efter nedlukningen på grund af corona, henstiller KF's sekretariatsleder til, at man fortsat ikke møder op på sekretariatet i centrum af København uden forudgående aftale.
Efter at regeringen den 11. marts 2020 sendte alle offentligt ansatte hjem og opfordrede privatansatte til at arbejde hjemme, har Konstruktørforeningens sekretariatet været lukket for fysisk fremmøde, da langt de fleste medarbejdere har arbejdet hjemmefra.
Selvom dagligdagen og medarbejderne så småt er ved at vende tilbage til sekretariatet i Ny Kongensgade, opfordrer KF’s sekretariatsleder Kim Benzon Knudsen fortsat alle medlemmer og samarbejdspartnere til ikke at møde op på sekretariatet. Han siger:
”Det er ikke en god ide at møde personligt op på sekretariatet, da du ikke kan regne med, at den medarbejder, du vil tale med, er til stede. For at overholde de mange krav til hygiejne og smittefare møder sekretariatsmedarbejderne ind på forskellige dage og tidspunkter, så vi undgår at være for mange til stede på samme tid. Resten af tiden arbejder de hjemme."
En e-mail er den bedste kontaktform
Har du i det hele taget brug for at kontakte KF, opfordrer Kim Benzon Knudsen til, at du skriver en e-mail til sekretariatet først. Han siger:
”Det vil det være en stor hjælp, hvis du kontakter os skriftligt først i stedet for at ringe. Især hvis du vil tale med en bestemt medarbejder. Når vi igen slår over på normal drift, skriver vi ud til alle medlemmer - indtil da er vi altså på 'corona-drift'. Og så er det en god ide, at følge med på KF’s særlige corona-site, hvor vi løbende informerer om alt det, du har brug for at vide.”
Du finder adgang til KF’s nye site, der særligt handler om coronavirus øverst på forsiden af kf.dk.
Kontakt KF
Har du brug for at kontakte KF, er det bedst at sende en e-mail.
Kontakt KFSpørgsmål og svar om corona
Få svar på en masse spørgsmål om jobbet under coronakrisen.
Sådan forholder du dig til coronavirus