Domstolsstyrelsen søger sagkyndige - sådan søger du
Sagkyndige er en ekspert med stor teoretisk viden inden for det fagområde - fx byggeri - som en retssags tvist drejer sig om. Lige nu søger Domstolsstyrelsen sagkyndige - se, hvordan du søger.
Domstolsstyrelsen søger lige nu sagkyndige, som kan bidrage til at sikre kvaliteten af afgørelser i den forenklede proces ved domstolene, hvor specialiseret faglig viden - om fx byggeri - er vigtig for retsforløbet.
Den forenklede proces er en særlig forenklet retssagsprocedure, der finder anvendelse i civile retssager om mindre krav.
Sådan søger du om at blive sagkyndig
Som sagkyndig beskikkes du for en 4-årig periode, der løber fra den 1. januar 2027 til den 31. december 2030.
Er du interesseret, kan du fra den 1.-30. juni 2026 ansøge via opslaget ”Sagkyndige til den forenklede proces ved domstolene i Danmark” under ledige stillinger på domstol.dk:
Danmarks Domstole - Ledige jobs.
Hvad er en sagkyndig?
Den sagkyndige er en ekspert med stor teoretisk viden indenfor det fagområde - fx byggeri - som retssagens tvist drejer sig om. Som sagkyndig vil du bl.a. kunne blive bedt om at udarbejde en sagkyndig erklæring, der så vil indgå som et af beviserne i den pågældende retssag.
Beskikkelsen gælder for fire år og er frivillig forstået på den måde, at du altid kan bede Domstolsstyrelsen om at blive fritaget for beskikkelsen igen.
Hvis du er interesseret, kan du her læse mere om beskikkede sagkyndige i den forenklede proces her:
Danmarks Domstole - Beskikket sagkyndig i den forenklede proces.