Gå til sidens indhold

Konstruktørforeningen: Ja til OK24- overenskomstaftalen

Konstruktørforeningens medlemmer på det offentlige område har som resten af de 26 medlemsorganisationer i Akademikerne (AC) stemt ja til OK24-resultatet. Det medfører bl.a. en generel lønstigning på 6,5-7,5 % allerede fra 1. april 2024.

Ja Til OK24 FOTO Palle Skov
KF-medlemmernes ja til OK-24-resultatet er udryk for en positiv feed back på de offentlige overenskomstforhandlinger og medlemmernes ønske om, at KF især fokuserede på løn i forhandlingerne,” siger KF’s formand. Foto: Palle Skov

Medlemmerne i Konstruktørforeningen (KF) har ved en urafstemning sagt ja til OK24-resultatet.

Dermed får alle ansatte i staten, regionerne og kommunerne en generel lønstigning på 6,5-7,5 %, hvor størstedelen udmøntes allerede fra den 1. april 2024.

OK-24-resultatet indeholder også en ny lønmodel, der fremtidssikrer, at de offentlige lønninger holder trit med lønnen på det private arbejdsmarked. I alt forventes en reallønsfremgang på 3,9 % for hele den toårige overenskomstperiode.

40 % af KF’s medlemmer, ansat på det offentlige område, afgav deres stemme, hvoraf 98 % stemte ja. Det er stort set magen til den samlede stemmeafgivelse i hele hovedorganisationen Akademikerne (AC), som består af 150.000 medlemmer fordelt på 26 medlemsorganisationer.

Opsparingskonto giver mere fleksibilitet

Den nye OK24- aftale omfatter desuden en såkaldt opsparingskonto, der skal give en bedre mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet, uanset om man er en børnefamilie, nyuddannet eller senior.

Med opsparingskontoen kan den del af pensionsindbetalingerne, der overstiger 15 %, veksles fra pension til løn eller opsparing, som kan bruges til at holde pauser i arbejdslivet fx i forbindelse med sporskifte eller et større uddannelsesforløb.

Lønregulering fra april eller maj 2024

KF’s formand Kirsten Nielsen er glad for den nye overenskomstaftale på det offentlige område:

”Resultatet af afstemningen giver et flot feed back på de offentlige overenskomstforhandlinger. I foråret 2023 gennemførte vi en undersøgelse blandt de offentligt ansatte medlemmer, der klart viste, at KF ved de kommende forhandlinger skulle prioritere løn. Denne opfordring har vi i forhandlingsteamet fulgt hele vejen. Derfor er vi naturligvis glade for, at vi sammen med de andre AC-organisationer har opnået et så fint resultat.”

Hun tilføjer:

”Vi forventer, at de offentlige arbejdsgivere hurtigst muligt vil ændre lønningerne, så de aftalte stigninger kan blive udbetalt. For nogle vil det måske først ske i maj 2024.

Du kan læse mere om de enkelte forlig for henholdsvis staten, regionerne og kommunerne på KF.dk/ok24.

Læs også pressemeddelelsen fra Akademikerne.

Overblik over OK24

Se alle nyheder, information og resultater i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2024.

Få OK24-overblik

Se de offentlige lønninger

Se de statslige -, kommunale - og regionale lønninger pr. 1. april 2024 (NB! Kræver medlemslogin):

Se de offentlige lønninger
MERE INFO

Se AC’s samling af OK24-forligene

De fælles akademiske overenskomster gælder for alle ansatte i staten, regionerne og kommunerne.

Få et overblik på AC's hjemmeside: