Gå til sidens indhold
Debatindlæg

Reform truer STEM-uddannelser og Danmarks konkurrenceevne

En afkortning kan forringe kvaliteten af de STEM-uddannelser, der er velfungerende, efterspurgte og afgørende for Danmarks globale position indenfor teknologi og innovation. Sådan lyder det fra KF's formand i dette debatindlæg i Uddannelsesmonitor.

Kirsten Nielsen Konstruktørforeningen (1)
Formand for Konstruktørforeningen, Kirsten Nielsen.

Debatindlægget er bragt i Uddannelsesmonitor den 27. januar 2025. 

Regeringens reformforslag om at forkorte professionsbacheloruddannelserne risikerer at undergrave STEM-uddannelserne, som er afgørende for Danmarks fremtid. 

Én af dem er bygningskonstruktøruddannelsen, der er karakteriseret ved lav ledighed, høj efterspørgsel, tæt forbindelse til erhvervslivet og gode muligheder for efter- og videreuddannelse. Aspekter, der er mål i regeringens reformudspil, men som på det tekniske område allerede er velfungerende. 

Afkorter man de velfungerende tekniske uddannelser som bygningskonstruktøruddannelsen, kan det have en høj pris – for både studerende, brancher og samfund. 

STEM-området undergraves

Under samlebetegnelsen STEM uddanner professionsbachelorområdet udover bygningskonstruktører blandt andre diplomingeniører, IT-teknologer og dataanalytikere.

Uddannelser, der udpeges som essentielle for blandt andet den grønne omstilling og den teknologiske udvikling. Af samme grund er erhvervslivet sultne efter flere med en STEM-uddannelse. 

Desværre går det den forkerte vej, og en 2021-prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudsiger, at der frem mod 2030 vil mangle 33.000 faglærte indenfor STEM-fagene. Der er altså behov for, at endnu flere gennemfører en STEM-uddannelse.

Dette har tidligere været anerkendt fra politisk hold, og den under Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsatte Teknologipagt havde da også til formål at øge antallet af gennemførsler på de ikke-dimensionerede videregående STEM-uddannelser med 20 % frem mod 2028.

Nedlæggelsen af Teknologipagten var et dybt spadestik i undergravningen af STEM-området, og med regeringens planer om afkortning synes gravearbejdet kun at fortsætte. 

Svækket position i global økonomi

En afkortning af STEM-uddannelserne kan medføre mindre tid og mulighed til fordybelse i komplekse emner, hvilket kan have en negativ påvirkning af den ellers høje kvalitet af uddannelserne. Går det først udover uddannelseskvaliteten, risikerer vi at sætte Danmarks teknologiske udvikling og vores internationale konkurrenceevne på feltet over styr. 

Flere af vores nabolande, herunder Tyskland og Sverige, prioriterer at styrke STEM-uddannelserne som en del af deres strategi for fremtiden. At gå den modsatte vej i Danmark risikerer at gøre os mindre konkurrencedygtige og svække vores position i en global økonomi, der i stigende grad er drevet af teknologi og innovation.

Vi bør på samme vis styrke og prioritere bygningskonstruktøruddannelsen og de øvrige STEM-fag, så endnu flere anskuer dem som attraktive og vælger dem til. At en afkortning skulle bidrage hertil, virker usandsynligt. 

Vi skal udvikle de tekniske uddannelser i stedet for at afvikle dem. Første skridt hertil er at undtage bygningskonstruktøruddannelsen fra afkortningen og lade reformens hensigter virke for uddannelser med de problemer, som reformen adresserer.