Gå til sidens indhold

Studerende: Spørgsmål og svar om coronavirus

Alle uddannelsesinstitutioner er lukkede, og de studerende er sendt hjem. Her får du svar på en række spørgsmål, som du kan have, hvis du læser til bygningskonstruktør.

Foto: Pixabay
  • Hvordan forholder du dig som studerende til dit praktiksted?

    Set i lyset af myndighedernes seneste udmelding er al undervisning og aktiviteter på uddannelsesstederne indstillet foreløbigt i 14 dage frem til 30.03.2020.

    Selvom al undervisning er aflyst, og uddannelsesstederne er lukkede, er det ikke ensbetydende med, at du også skal blive væk fra din praktikplads.

    Hvis du er i praktik som konstruktørstuderende, skal du følge de retningslinjer, der gælder for dit praktiksted. Det betyder, at du fortsat skal møde i praktik, hvis arbejdspladsen er åben.

    Er du eller dit praktiksted i tvivl, kan I altid kontakte din uddannelsesinstitution eller din praktikvejleder for yderligere rådgivning.

  • Hvilke muligheder har du for at tage SU-lån under coronakrisen?

    Regeringen gennemførte en hjælpepakke den 19. marts 2020, som giver studerende mulighed for ekstra SU-lån i to måneder. Læs mere om de ”Øgede lånemuligheder under covid-19” her.

    Få svar på flere spørgsmål om SU og corona på SU's særlige site om Covid-19 og SU.

  • Hvilke rettigheder har du, hvis din arbejdsgiver sender dig hjem fra dit timelønnede studiejob

    Bliver du sendt hjem fra dit studiejob i en privat virksomhed pga. coronakrisen, har du som studerende som udgangspunkt samme rettigheder som en færdiguddannet bygningskonstruktør.

    Det afgørende er, om du udfører funktionærarbejde i mere end 8 timer i gennemsnit om ugen. Gør du det, vil du som udgangspunkt have ret til løn, hvis du bliver sendt hjem pga. coronakrisen.

    Er du i tvivl, så kontakt KF.

  • Hvordan er du stillet, hvis dine vagter i en privat virksomhed bliver aflyst pga. mangel på arbejde?

    Hvis arbejdsgiver aflyser dine vagter, vil du som udgangspunkt have ret til løn for allerede planlagte vagter. Men det afhænger af din kontrakt, om du er ansat på overenskomst eller af din arbejdstidsaftale.

    Hvis I derimod aftaler omfanget af arbejdet løbende, kan det se anderledes ud.

    Kontakt KF for yderligere vejledning, hvis du er i tvivl.

Få svar på flere spørgsmål

Er du i tvivl om, I må være mere end 10 samlet på en byggeplads, eller om din arbejdsgiver kan forlange, at du arbejder hjemme, så få svar på det og en lang række andre spørgsmål om, hvordan du forholder dig til corona, her:

Sådan forholder du dig til coronavirus

Er du kunde i Lån & Spar?

Er du kunde i Lån & Spar, så kan du få rådgivning om din økonomi og evt. få udskudt afdrag, hvis du kommer i en økonomisk klemme pga. coronakrisen. Læs mere her:

Læs mere her

Se også

Find al information om corona på KF's samlede site om emnet. 

Se sitet om coronavirus