Gå til sidens indhold
Sundhedsanalyse 2024

Vi tjekker konstruktørernes trivsel

Vores arbejdsliv både indvirker på og påvirkes af vores sundhed og trivsel. Derfor gennemfører Konstruktørforeningen nu Konstruktørernes Sundhedsanalyse, hvor du kan få tjekket din sundhed og trivsel.

Sundhed

Hvor sund er du egentlig?

Det har du mulighed for at få en status på, når Konstruktørforeningen (KF) igen gennemfører Konstruktørernes Sundhedsanalyse i samarbejde med PFA. 

Ved at deltage i undersøgelsen, får du nemlig en rapport over din sundhed og trivsel - såvel som forslag til mulige forbedringer. 

Vær med

Sådan deltager du i Konstruktørernes Sundhedsanalyse

  • Du modtager en mail med link til undersøgelsen den 21. maj 2024. Afsenderen er kf@kf.dk

  • Modtager du ikke mailen, eller har du ikke oplyst os din mailadresse, kan du skrive til os på kf@kf.dk 

  • Fristen for besvarelse af undersøgelsen er den 9. juni 2024

  • Det er anonymt at deltage

Kost, aktivitet og digitale vaner

Ved den seneste sundhedsanalyse endte konstruktørerne på et samlet sundhedstal på 69 og dermed i kategorien 'Mindre sund'. 

Det var især konstruktørernes kost, fysiske aktivitet og digitale vaner, der gjorde udslaget. 

Undersøgelsen gjorde også KF klogere på medlemmernes behov for hjælp til håndtering af arbejdspres, idet en stor del af deltagerne døjede med åndenød, svimmelhed og/eller hjertebanken. 

Derfor opfordrer formand for Konstruktørforeningen, Kirsten Nielsen, også alle medlemmer til at deltage i sundhedsanalysen:

"For det første får man selv et tjek af din sundhed og trivsel samt en række gode, konkrete råd. For det andet får Konstruktørforeningen et værdifuldt indblik i konstruktørernes samlede trivsel. Og med det kan vi bedre understøtte og arbejde for et godt arbejdsliv for vores medlemmer."

Om sundhedsanalysen

  • Konstruktørernes Sundhedsanalyse gennemføres hvert tredje år af KF i samarbejde med PFA

  • Alle medlemmer inviteres til at deltage - også selvom man ikke har sin pension hos PFA

  • Det er anonymt at deltage 
  • Gennemfører man analysen, får man efterfølgende en rapport over sin egen sundhed og trivsel samt en række gode råd til potentielle forbedringer

  • Hverken KF eller PFA har adgang til din individuelle rapport - kun en overordnet rapport over konstruktørernes trivsel og sundhed
Vil du have sparring nu?

KF's trivselslinje

Ønsker du sparring om din sundhed og trivsel allerede nu, kan du kontakte KF's trivselslinje på tlf. 33 36 41 50.