Gå til sidens indhold

Konstruktørdag: Se et byggeprojekt og bliv klogere på bæredygtig adfærd i byggeriet

I ulige år foregår Konstruktørdagen lokalt i hver af de fem regioner. Ud over bl.a. besøg på interessante byggeprojekter sætter årets fælles oplæg fokus på bæredygtig adfærd i byggeriet. Læs her, hvad der sker på Konstruktørdagen i uge 43 og 44 i din region.

190 Cobe Aau Science And Innovation Hub Diagram Lav
På den regionale Konstruktørdag besøger Region Nordjylland den 25. oktober Aalborg Universitets byggeplads for Science & Innovation HUB, hvor man bygger efter principperne i DNGB, men har fravalgt selve certificeringen. Rendering: Cobe

Hvert år afholder Konstruktørforeningen (KF) en Konstruktørdag for sine medlemmer. I lige år afholdes Konstruktørdagen som et fælles arrangement i forbindelse med Konstruktørforeningens generalforsamling. I ulige år – som i år – afholdes Konstruktørdagen i hver af de fem regioner.

Programmet for Den regionale Konstruktørdag 2021, der foregår i uge 43 og 44 typisk mellem kl. 14.00-19.30, er:

  • Et besøg på et lokalt byggeprojekt (se hvilket for hver region længere nede)
  • Fælles fagligt emne om bæredygtig adfærd i byggeriet
  • Nyt fra KF
  • Præsentation af de kandidater, der stiller op til valg i regionsledelserne og bestyrelsen
  • Afrunding med en god middag og mulighed for at netværke med konstruktørkolleger i regionen.

Det er gratis at deltage i Konstruktørdagen, som kun er for KF’s medlemmer. Tilmelding sker på KF.dk/arrangementer.

Herunder kan du se, hvilket byggeprojekt hver region skal besøge, og hvor resten af Den regionale Konstruktørdag afholdes.

Region Nordjylland 25. oktober kl. 14.00-19.30

  • Byggeprojekt kl. 14.00-15.15: Vi skal se Aalborg Universitets byggeplads for Science & Innovation HUB, hvor de har arbejdet efter principperne i DNGB, men fravalgt selve certificeringen. Læs mere på Bygst.dk.
  • Konstruktørdagen afholdes: kl. 15.30-19.30: Aalborg Universitet (AAU), Fredrik Bajers Vej 7K, 9220 Aalborg Øst - Se mødested på selve arrangementet.

Region Midtjylland 27. oktober kl. 14.00-19.30.

  • Byggeprojekt kl. 14.00-15.15: Vi skal besøge byggepladsen for den gamle postcentral i Århus (Ankersgade 12), som ejendomsselskabet Olav de Linde er i gang med at renovere og omdanne til kontor- og butikslejemål bl.a. med genbrugsmaterialer fra den eksisterende bygning og andre bygninger. Arkitekt Morten Thomassen fra Olav de Linde viser rundt. Læs mere på Olavdelinde.dk.
  • Konstruktørdagen afholdes kl. 15.30-19.30: Centralværkstedet/Smedjen, Værkmestergade 7, 8000 Aarhus C.

Region Syddanmark 1. november kl. 14.00-19.30

  • Byggeprojekt kl. 14.00-15.15: Vi skal besøge Kongebro Huset, som er et færdigbygget etagebyggeri med 38 lejligheder ned mod Alssund. Kongebro Huset er certificeret efter den danske bæredygtighedsstandard inden for byggeri – DGNB. Som det første byggeri i Sønderborg og omegn har Kongebro Huset opnået certifikatet DGNB Guld. Læs mere på Enggaard.dk.
  • Konstruktørdagen afholdes kl. 15.30-19.30: Hotel Alsik, Nørre Havnegade 21-25, 6400 Sønderborg.

Region Hovedstaden 2. november kl. 13.00-19.30

  • Byggeprojekt kl. 14.00-15.15: Byggepladsbesøg på Kronløbsøen, som er en nyetableret ø i Indre Nordhavn. Her opføres 233 boliger i et 6-etagers karrebyggeri med erhverv i stueetagen, hvor den mindste bolig er 54 m2, og den største er 272 m2. Alle får mindst én altan eller terrasse, og fra altaner åbner udsigten sig mod Øresund eller de omgivende kanaler. Den del, vi kommer til at se, er selve råhuset, en kælder, der skal ende med at være 4 etager under vand. Læs mere på Kronlobsbassinet.dk.
  • Konstruktørdagen afholdes kl. 15.30-19.30: Se mødested på selve arrangementet.

Region Sjælland 3. november kl. 14.00-19.30

  • Byggeprojekt kl. 14.00-15.15: Vi skal på rundvisning i Karise Permatopia, der er et moderne, selvforsynende landbrugs- og bofællesskab, som består af 90 åndbare og økologiske lavenergi-klyngehuse – 44 almene lejeboliger, 23 andelsboliger og 23 ejerboliger med en fælles gård, landbrug og forsyningsanlæg – designet efter permakultur-principper. Læs mere på Permatopia.dk.
  • Konstruktørdagen afholdes kl. 15.30-19.30: Se mødested på selve arrangementet.

Meld dig til din lokale Konstruktørdag på KF.dk/arrangementer.

KF's regionsledelser

KF er opdelt i fem regioner med en regionsledelse, som bl.a. tager initiativer til arrangementer, der kan skabe netværk og videndeling mellem konstruktørerne i landsdelen.

Læs mere om, hvem der sidder i din regionsledelse, og hvilken region du som medlem tilhører:

KF's regionsledelser
Læs mere

De regionale Konstruktørdage

Du kan læse mere om De regionale Konstruktørdage 2021 og se fotos af de projekter, hver region skal besøge i oktober og november i fagbladet Konstruktøren:

Konstruktøren nr. 3 2021