KF’s formand kommenterer forhandlingerne

Generelle lønstigninger og bedre barselsforhold på samme niveau som resten af det private arbejdsmarked uden at betale noget særligt for at få de goder.

Det er nogle af de resultater, der er opnået i de nye overenskomster på trods af, at forhandlingerne med Dansk Industri (DI) endte i Forligsinstitutionen.

”Vi er overordnet set tilfredse med resultatet, fordi alle vores medlemmer er sikret lønfremgang og bedre vilkår, uden at der givet køb på overenskomstens goder,” siger Konstruktørforeningens formand Kirsten Nielsen og tilføjer:

”Vi har kun måttet acceptere, at arbejdsgiverne får mulighed for at indgå en lokalaftale med tillidsrepræsentanten om adgang til at varsle ferie, der endnu ikke er optjent. Det var også en del af gennembrudsforliget, hvor industriens arbejdsgivere havde ønsket denne mulighed. Men vores vurdering er, at det næppe får særlig betydning for arkitektbranchen.”

Derfor endte forhandlingerne med et mæglingsforslag

Om hvorfor forhandlingerne endte i Forligsinstitutionen med et mæglingsforslag, siger Kirsten Nielsen:

”Vi stod i en situation, hvor DI stillede krav om, at det blev muligt at fravige vigtige dele af overenskomsten på den enkelte virksomhed ved aftale mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten. Hvis DI fik det ønske igennem, ville arbejdsgiverne fx kunne aftale andre vilkår i forhold til arbejdstid, jobløn, pension og efteruddannelse. At fravige overenskomsten lokalt betyder, at det også bliver muligt at forringe den på den enkelte virksomhed,” fortæller Kirsten Nielsen og fortsætter:

”Sammen med de 3 andre fagforeninger drøftede vi derfor DI’s krav med tillidsrepræsentanterne og det øvrige bagland. Svaret var fra alle sider et klart ’nej’ – især pga. risikoen for, at tillidsrepræsentanterne i krisetider kan komme under stort pres for forringelser af overenskomsten.”

DI fastholdt kravet, og derfor kunne forhandlingerne ikke videreføres uden, at Forligsinstitutionen blev inddraget. Trods forligsmandens mægling fastholdt DI kravet.

Konstruktøroverenskomsten og de andre overenskomster på arkitektområdet endte derfor med at blive en del af det overordnede mæglingsforslag fra forligsmanden, som lægger sig tæt op ad det, der er aftalt i de andre private overenskomster ved OK23 – navnlig industriområdet.

”På den måde blev det et smalt resultat, men det var det bedste, vi kunne opnå i den låste forhandlingssituation, vi var havnet i. Frem mod overenskomstforhandlingerne i 2025 skal vi sammen med de andre fagforeninger og tillidsrepræsentanterne have undersøgt, hvordan vi kan komme videre med at udvikle overenskomsterne for arkitektområdet og komme ud af det dødvande, forhandlingerne endte i denne gang,” siger Kirsten Nielsen og tilføjer:

”Vi kunne blandt andet tænke os at besøge medlemmer og tillidsrepræsentanter på arkitektvirksomhederne for at drøfte, hvad der skete under OK23 – og især hvordan vi kan gøre overenskomsten bedre fremover.”