Gå til sidens indhold

Hver 17. dimittend forlader Danmark

Hver 17. studerende, som tog en videregående- eller erhvervsuddannelse i Danmark i 2018, fik sit første job i udlandet. Det gælder 9 % af de nyuddannede konstruktører, som med stor sandsynlighed overvejende er udlændinge. KF opfordrer bl.a. til gratis danskundervisning, så byggeriet i højere grad kan motiveres til at ansætte de udenlandske studerende.

Undervis-3_KEA.jpg
Typiske faggrupper, der forlader Danmark efter endt uddannelse, er læger, bygningskonstruktører og dataloger, selvom der er mangel på arbejdskraft og derfor gode jobmuligheder herhjemme. Foto: KEA

Knap hver 17. dimittend i Danmark får sit første job i udlandet.

Det viser en analyse, DR har lavet ud fra en rundspørge, som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag.

I undersøgelsen har over 30.000 færdiguddannede på videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne fortalt, hvor de i dag har arbejde.

Ifølge DR er flere af de faggrupper, som forlader Danmark efter eksamen, læger, bygningskonstruktører og dataloger, selvom der er mangel på arbejdskraft og derfor gode jobmuligheder herhjemme.

9 % af de konstruktørstuderende forlader Danmark

Ifølge DR forlader 9 % af konstruktørdimittenderne Danmark. DR påpeger dog, at undersøgelsen ikke viser, om der er tale om danske unge på jobeventyr i udlandet, eller om det er internationale studerende, der rejser hjem.

DR mener dog, at der er en stor sandsynlighed for, at det overvejende er udlændinge, der rejser hjem:

”DR har været i kontakt med flere af de uddannelser, hvor flest studerende siger farvel til Danmark, og her er konklusionen, at det særligt er de internationale studerende, der tager hjem efter dimission.”

Virksomhederne skal turde ansætte udlændinge

DR har talt med den bulgarske bygningskonstruktørstuderende Mihaela Georgieva, der har valgt at blive i Danmark – bl.a. fordi hun trives her og har fået et deltidsjob i NIRAS – som hun netop har været i praktik hos.

Mihaela Georgieva mener, at holdningen til internationale studerende er vigtig, hvis man gerne vil have, at flere skal blive i Danmark.

”Mange virksomheder bliver nødt til at blive bedre til at tro på potentialet og måske tage en risiko ved at tage internationale ind,” siger hun til DR.

Ifølge en opgørelse KF, har lavet i samarbejde med Danmarks Statistik i 2017, kommer 11,5 % af de konstruktørstuderende fra udlandet.

Danskundervisning bør være gratis

Formand i KF Gert Johansen mener, at både virksomheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner i fællesskab skal gøre en indsats for at få de udenlandske studerende til at blive i landet.

”Det er også KF’s indtryk, at de fleste af de internationale studerende desværre forlader landet efter endt uddannelse. Derfor er KF med til at formidle virksomhedspraktikker til de internationale studerende for at fastholde dem i landet og har samarbejdet med flere uddannelsessteder og kommuner om at sørge for danskundervisning til dem. For det er tilsyneladende stadig et vigtigt parameter for danske virksomheder, at medarbejderne kan dansk til trods for, at flere og flere virksomheder både arbejder i udlandet og har engelsk som arbejdssprog.”

”Desværre er det sådan lige nu, at de studerende selv skal betale for danskundervisningen, samtidig med at de gennemfører et fuldtidsstudie og har arbejde ved siden af for at kunne bo, spise og eksistere. Derfor bør gratis danskundervisning tilbydes, så det kan foregå sideløbende med studiet.”

Jobcentre anviser ledige konstruktører ufaglærte jobs

Ifølge Gert Johansen er at andet problem, at jobcentrene ofte sender ledige konstruktører ud i ufaglærte jobs som fx rengøring, fordi ”jobcentrene hverken ved, hvad en bygningskonstruktør kan, eller at virksomhederne mangler deres kompetencer”.

Han er glad for at DR og Forsknings- og uddannelsesministeriet er med til at sætte fokus på problemet.

”Det er ærgerligt, at vi uddanner så mange udlændinge og mister så stor en andel igen på grund af sproglige barrierer, når de netop har de kompetencer, som vi ellers mangler.”