Manglende brugerinddragelse svækker bæredygtigt byggeri
Når alment bæredygtigt byggeri tit ikke fungerer optimalt, er det, fordi både beboere, drifts- og administrationsfolk mangler viden og medejerskab. Tidlig brugerinddragelse kan være med til at optimere bebyggelserne, siger nyt ph.d.-projekt.
”Hvorfor bygge et alment, bæredygtigt boligbyggeri, hvis ikke det fungerer for brugerne eller gavner bæredygtigheden?”
Det retoriske spørgsmål stiller lektor på KEA Jan Johansson, arkitekt MAA ph.d., i forbindelse med sit nyligt afsluttede ph.d.-projekt – ’Bæredygtighed i danske almene boliger – med et brugerfokus’.
Han forsætter med at spørge retorisk:
”Hvorfor springe brugerinvolveringen over, hvis brugerne bagefter føler sig overset og derfor ikke får ejerskab til projektet om bæredygtighed?”
Bæredygtighed går tabt på grund af manglende viden
Jan Johanssons forskningsprojekt har undersøgt, om bæredygtighed i bæredygtigt alment boligbyggeri fungerer i praksis for brugerne – beboere, driftspersonale og driftsadministration.
Som hans retoriske spørgsmål indikerer, er konklusionen, at bæredygtigheden ikke fungerer optimalt i de tre case-byggerier, han har undersøgt – Økohus 99 i Ikast, Lærkehaven III i Lystrup nord for Århus og Grøndalsvænge i København.
”Den generelle konklusion er, at det bæredygtige ofte går tabt i fx den daglige udnyttelse af de tekniske installationer i de bæredygtige, almene boligbyggerier. Dels er personalet ikke informeret og uddannet godt nok til at betjene dem, dels var beboerne ikke tilstrækkeligt vidende om de forskellige installationer,” siger Jan Johansson og fortsætter:
”På grund af den manglende viden om både de bæredygtige løsninger og en korrekt anvendelse af den involverede teknologi, mister brugerne simpelthen interessen for ideen om bæredygtighed. Derfor fungerer bæredygtigheden i bæredygtige almene boliger ikke optimalt i dag!”.
Entreprenører og rådgivere skal tage mere ansvar
For at få de bæredygtige bebyggelser til at fungere efter hensigten skal entreprenører og rådgivere tage et større ansvar ved overdragelsen af byggeriet.
”Når bæredygtigt byggeri overleveres, skal de almene bygherrer stille større krav til entreprenørerne og rådgiverne om at sørge for en kvalificeret videreformidling af viden og information til både bygherre og brugere, så begge parter bedre kan håndtere de bæredygtige teknologier omkring anvendelse, drift- og vedligeholdelse,” siger Jan Johansson og tilføjer:
”Hvis bygherrerne ønsker at bygge mere bæredygtige og brugervenlige boligbebyggelser, skal de tidligt i forløbet involvere beboere, driftspersonale og -administration for at afklare deres ønsker om fællesskab, tilgængelighed og tryghed samt behov for viden, teknologi og kommunikation.”
Læs mere i Jan Johanssons ph.d.-projekt ’Bæredygtighed i danske almene boliger – med et brugerfokus’