Gå til sidens indhold

Ny efter/videreuddannelse: Projektledelse af cirkulært byggeri

VIA University College i Århus tilbyder en helt ny efter- og videreuddannelse i projektledelse inden for cirkulær økonomi. Kurset kører over seks dage fra 21. februar til 4. juni 2019 og slutter med en eksamen.

Cirkulær økonomi (spiraltrappe)_Pixabay.jpg
Foto: Pixabay

Hvis du gerne vil styrke dine kompetencer inden for cirkulært byggeri, så du kan anvende din viden i praksis, vil et nyt efter- og videreuddannelsestilbud i projektledelse inden for cirkulær økonomi måske bære noget for dig.

Kurset, der udbyders af VIA University College i Århus, omfatter seks kursusdage og en eksamen i perioden 21. februar til 4. juni 2019 og koster 13.875 kr.+ moms. Deadline for tilmelding er 21. januar.

Det får du med hjem:

Cirkulært byggeri:

  • Definitioner og begreber inden for cirkulær økonomi.
  • Forståelse af bygninger i kredsløbssammenhæng.

Den eksisterende bygningsmasse:

  • Mulighederne for at skabe nye produkter ved at se byggeaffald som en ressource.
  • Forandring af eksisterende bygninger til nye formål og funktioner.

Cirkulært design:

  1. Projektledelse med design for adskillelse med materialer som kan upcycles, genbruges eller genanvendes.
  2. Implementering af den cirkulære tankegang allerede i designfasen.

Forretningsmodeller:

  • Forstå udbudsret, tildelingsmuligheder og den bedst kontraktform, når du udbyder dine cirkulære projekter.
  • Nye forretningsmodeller baseret på cirkulære principper.

Tilmelding på Via.dk.