Gå til sidens indhold

PFA Pension: KF-medlemmer kan få hurtig hjælp både før og efter en sygemelding

Konstruktørforeningens pensionsaftale med PFA tilbyder flere muligheder for professionel og hurtig hjælp, hvis man fx føler sig stresset, udbrændt eller har andre fysiske og psykiske problemer.

PFA-Rådgivning_Pixabay_Gerd Altmann.jpg
Medlemmer af KF kan få hurtig og professionel hjælp gennem deres pensionsordning i PFA, bl.a. via PFA EarlyCare, hvor man kan ringe og få rådgivning af et team af social- og sundhedsfaglige eksperter. Foto: Pixabay/Gerd Altmann

Hvis man som KF-medlem har sin pensionsordning i PFA og har problemer med fx sin nattesøvn, vægt eller sit parforhold kan man altid til ringe til PFA Sundhedslinje, som tilbyder rådgivning om bl.a. kost, motion, søvnvaner og rygestop.

Er problemerne mere alvorlige som fx stress, fysiske - eller psykiske sygdomme kan man få hjælp med det samme ved at kontakte PFA EarlyCare Hotline og tale med en medarbejder, som vil guide medlemmet videre til et eventuelt behandlingsforløb.

Early Care tilbyder hjælp fra første dag, hvis man bliver sygemeldt i mindst 14 dage.

Helhedsorienteret tilgang og forebyggende hjælp

Om begge ordninger siger kundechef i PFA Jens Johan Nordentoft:

”En sygemelding skyldes sjældent én enkelt fysisk eller psykisk årsag, og derfor er PFA EarlyCare baseret på en helhedsorienteret tilgang, som kommer rundt om både kost, søvnvaner, motion, trivsel og om de forskellige livsomstændigheder, som kan spille ind, når man bliver sygemeldt. Af samme grund behøver det fx ikke altid at være en læge eller psykolog, der er svaret. For måske vil man få større gavn af andre og mere utraditionelle behandlinger. Det vil som altid afhænge af en sundhedsfaglig vurdering, og det kan også være, at der i første omgang blot er brug for en god og ærlig samtale med sparring og gode råd.”

”Er du sygemeldt eller i risiko for at blive det, skal du ikke tøve med at ringe til PFA EarlyCare på 70 80 75 05. Samtalen er naturligvis fortrolig. Du kan også ringe til PFA Sundhedslinje på 70 26 99 70.  Her kan du få god og forebyggende hjælp uden først at skulle vente på en sygemelding.”

Telefonerne til PFA EarlyCare og PFA Sundhedslinje har åbent alle hverdage fra kl. 8.00-16.00.

Læs mere om KF’s pensionsaftale med PFA Pension.

PFA

Vil du vide mere om pension?

På PFA's hjemmeside kan du læse mere om den særlige pensionsordning, som medlemmer af KF har adgang til. 

KF/PFA's pension