Gå til sidens indhold

Nyuddannede mister ret til dagpenge, hvis ikke de kontakter a-kassen inden 14 dage

Hvis ikke du har fået job lige efter din uddannelse, er der tre ting, du skal gøre for at få dagpenge. Vigtigst af alt er, at du skal nå at give a-kassen besked SENEST 14 dage efter endt uddannelse.

Foto: Pixabay
Hvis ikke du når at give a-kassen besked om, at du har færdiggjort din uddanelse senest 14-dage efter din officielle afslutningsdag, skal du arbejde mindst 1 år, før du kan få dagpenge.

Der er mange, der ikke går lige fra sidste eksamen og videre i job. Det kan også være, at der er en periode mellem, du bliver færdiguddannet og starter på dit job.

Du kan få dagpenge, når din uddannelse slutter, hvis du husker disse 3 ting:

  1. Få ret til dagpenge som nyuddannet: For at du kan aktivere din dagpengeret på baggrund af din uddannelse, skal du give din a-kasse besked om, hvornår du har din sidste eksamen. Du kan give besked, så snart, du kender din sidste dag som studerende, og du skal allersenest have givet besked 14 dage, efter at du bliver færdiguddannet. Overskrider du 14-dages fristen, skal du arbejde mindst 1 år, før du kan få dagpenge.

    Fortæl om din sidste dag på uddannelsen på FTFa’s selvbetjeningsside Tastselv.ftfa.dk og send en Uddannelsesafslutning, som ligger under menuen 'Studerende'.

  2. Meld dig ledig hos jobcentret: Meld dig som ledig på jobcentrenes fælles hjemmeside Jobnet.dk. Det er nemlig et krav, når du skal have dagpenge. A-kassen kan tidligst give dig dagpenge fra den dag, du er tilmeldt som ledig på jobcentrets hjemmeside – og du skal også være færdig på din uddannelse, før du kan få dagpenge.

  3. Meld dig ledig hos FTFa: Meld dig også ledig på FTFa’s selvbetjeningsside Tastselv.ftfa.dk, så a-kassen ved, at du vil have dagpenge. Vent med at melde dig ledig hos a-kassen, indtil du får svar om, at de har fået din besked om din sidste dag på uddannelsen og har givet dig ret til dagpenge. Du melder dig ledig ved at gå ind under menuen Ledig. Tryk på Meld dig ledig.'

Dagpenge fra dag 1 eller efter en måned

Hvilken dag du kan få dagpenge fra, kommer an på, hvor længe du har været medlem af a-kassen, når du er færdig med uddannelsen.

Har du været medlem i mindst et år, når du bliver færdig, kan du få dagpenge, allerede dagen efter at du er færdiguddannet. Bare husk at melde dig ledig på jobcentrets hjemmeside (Jobnet.dk) dagen efter.

Har du ikke været medlem i et år, kan du få dagpenge en måned, efter at du blev færdig med uddannelsen.

Løn og dagpenge er bagudbetalt

Når du går fra at have fået SU til enten at få løn eller dagpenge, vil der opstå et hul i din indtjening. Det skyldes, at SU er forudbetalt, mens både løn og dagpenge er bagudbetalt.

Hvis du fx får dagpenge fra den 1. juli, vil du først få sat penge på kontoen den 31. juli, altså i slutningen af måneden. Kommer du fra SU, vil du være vant til at få penge den 1. juli. Derfor vil den første måned som nyuddannet typisk være lidt økonomisk stram.

Gode råd til nyuddannede

På KF’s særlige site for nyuddannede og på resten af KF.dk, kan du bl.a. finde information og tilbud om:

Du kan også følge Konstruktørforeningen på facebook og LinkedIn – hvor der også bliver slået job op.