Gå til sidens indhold

Store bededag: Lovforslag har store konsekvenser for den danske model

Akademikerne, der repræsenterer 464.000 højtuddannede – heriblandt Konstruktørforeningens 11.000 medlemmer – kritiserer lovforslaget om at afskaffe store bededag. Det overtræder grænsen for arbejdsfordelingen mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, mener Akademikerne. Konstruktørforeningen er enig.

Kirsten Nielsen FOTO Palle Skov
Det er ikke hensigtsmæssigt, at man fra politisk hold blander sig i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår,” siger KF’s formand Kirsten Nielsen. Foto: Palle Skov

”Løn- og arbejdsvilkår forhandles mellem arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding. Det er kernen i den danske model. Vi håber, at regeringen vil lytte til den kritik, der har været af lovforslaget.”

Sådan skriver Akademikerne (AC) i en pressemeddelelse om det høringssvar, de netop har afgivet i forbindelse med lovforslaget om at afskaffe store bededag. AC kritiserer også regeringen for at gå langt over grænsen med forslaget.

Konstruktørforeningens formand Kirsten Nielsen bakker op om AC's kritik:

”Udmeldingen fra AC står vi i Konstruktørforeningen 100 % bag. Det er ikke hensigtsmæssigt, at man fra politisk hold blander sig i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår,” siger hun og kalder det utidig indblanding fra regeringens side.

Frihed er mere værd end lønkompensationen

Akademikerne er samtidig kritiske over for, at løntillægget i lovforslaget fører til en lønkompensation, som er utilstrækkelig:

 ”Den ultrakorte høringsfrist (7 dage, red.) har gjort det umuligt at danne sig et fyldestgørende overblik over alle de afledte effekter af forslaget. Det foreslåede løntillæg på 0,45 pct. svarer langt fra til den reelle omkostning, en lønmodtager får,” skriver AC i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Det skyldes blandt andet, at det hviler på en antagelse om, at store bededag allerede i dag er en almindelig dag på linje med alle andre. Store bededag er imidlertid en helligdag med familietraditioner og meget andet. Det afspejles normalt i den løn, man modtager for at arbejde på en helligdag, og det bør også afspejles her.”

For kort høringsfrist for lovforslaget

Kirsten Nielsen er enig i, at høringsfristen er for kort:

”Regeringen påpeger i regeringsgrundlaget, at inddragelse og høring i forbindelse med udvikling af love har høj prioritet. Men det hænger ikke ret godt sammen med, at regeringen har givet dette lovforslag en høringsfrist på kun syv dage.”

Formand for AC Lisbeth Lintz håber, at regeringen besinder sig:

”Jeg håber, at man tager kritikken af forslaget om at fjerne store bededag meget alvorligt. Hvis arbejdstiden skal udvides, er det noget, man forhandler om. Og medarbejderne skal selvfølgelig kompenseres fuldt ud. Indgreb som dette fører til utryghed på arbejdsmarkedet. Derudover er arbejdspresset mange steder allerede højt, og her hjælper det selvfølgelig ikke, at man nu vil fjerne det åndehul, som en helligdag giver.”

Et regneeksempel

Hvad svarer bededagsløntillægget på 0,45 % til?

Lovforslaget lægger op til, at lønmodtagere med en fast månedsløn får et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Tjener du 45.000 kr. pr måned vil du få 202,50 kr. om måneden i kompensation for dagen. Timelønnede modtager den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage.

Obs: Det er endnu uklart, om de 0,45 % indgår i reguleringsordningen, hvilket er relevant for offentligt ansatte.

Halvdelen af beskæftigelsen kan hentes via sundere bygninger

I en pressemeddelelse udsendt den 20.01.2022 udtaler interesseorganisationen Synergis formand Bendt Bendtsen, at halvdelen af beskæftigelsesgevinsten vil kunne hentes via sundere bygninger med et forbedret indeklima. Det skulle ifølge en undersøgelse gennemført af EA Energianalyse på vegne af Synergi kunne genere et øget afbejdsudbud på 4.300 personer, hvilket skulle svare til halvdelen af det arbejdsudbud på 8.500 personer, som regeringen ønsker.

Læs mere på Ritzau.dk

Over 57.000 er kommet i arbejde i 2022

I november 2022 var der 2.974.200 personer i job. Det er 4.300 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden starten af 2022 er der dermed kommet 57.700 nye beskæftigede til. Det skriver Beskæftligesesministeriet i en pressemeddelelse udsendt den 20.01.2023.

Læs mere på Ritzau.dk