Gå til sidens indhold

Vær med til at forme KF’s kommunikation og byggepolitik

Har du holdninger til, hvad der skal stå i KF’s medlemsblad, eller vil du være med til at forme KF’s byggepolitiske holdninger? Så er det måske noget for dig at komme med i KF’s udvalg for kommunikation eller byggepolitik.

Kommunikation_FOTO_Pixabay.jpg
Foto: Pixabay

Har du lyst til at være med til at præge KF’s kommunikation på alle platforme – fra hjemmeside, fagblad og nyhedsbrev til markedsføringsmateriale og sociale medier? Eller vil du medvirke til at udvikle KF’s holdninger til relevante fag- og byggepolitiske emner?

Så har du nu muligheden for at træde ind i to af Konstruktørforeningens udvalg – Kommunikationsudvalget og Byggepolitisk Udvalg – som har brug for flere nye medlemmer.

Kommunikationsudvalget er tænketank for KF’s kommunikation

KF’s Kommunikationsudvalg er en tænketank og et udviklingsforum for KF-medlemmer, som med udgangspunkt i KF’s strategi- og handlingsplan skal kvalificere, inspirere og styrke KF’s kommunikation, så den udbreder kendskabet til konstruktørprofessionen og matcher konstruktørernes egne ønsker og behov.

Områder og emner for KF’s kommunikation er bl.a.:

  • Konstruktørernes rolle i byggeriet
  • Holdninger til fag og uddannelse
  • Ansættelsesmæssige muligheder og -forhold
  • Faglige netværk
  • Konstruktørernes kompetencer i samfundet

Som noget nyt er der plads til to studerende i Kommunikationsudvalget.

Byggepolitisk Udvalg rådgiver og har holdninger

Byggepolitisk Udvalg er med til at udvikle KF’s holdninger til relevante fag- og byggepolitiske emner og spørgsmål.

Blandt nogle af opgaverne er at:

  • Sparre med KF’s repræsentanter i råd og udvalg
  • Repræsentere KF ved byggefaglige konferencer
  • Rådgive KF’s bestyrelse om, hvilke byggefaglige foreninger, bestyrelser, råd og udvalg, KF skal være medlem af, søge indflydelse på eller optagelse i
  • Give KF’s medlemmer mulighed for at mødes og samarbejde i faglige netværk

Læs mere om, hvordan du tilmelder dig de to udvalg: