KF: Energirenovering af bygninger skal med i klimalov

”En kommende klimalov bør både fokusere på at reducere de nationale udledninger, så Danmark kan nå i mål med sit langsigtede mål i 2050 (om at være klimaneutral, red.), og angive retninger for en dansk indsats for at reducere udledningerne uden for landets grænser.”

Det siger Klimarådet i sin nye publikation – ’Rammer for dansk klimapolitik – input til en ny dansk klimalov med globalt udsyn’ – der kommer med anbefalinger til den klimalov, regeringen vil fremlægge omkring jul 2019, og som forventes at blive vedtaget i foråret.

Loven skal følges op af en 4-årig klimahandlingsplan i foråret 2020 med fokus på fire områder: Energi, Transport, Landbrug og Borgere.

Regeringen har efter aftale med dens støttepartier et mål om, at udledningen af drivhusgasser – kuldioxid, metan og kvælstofoxider (CO₂, CH₄ og fx N₂O) – skal være reduceret med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Klimarådet anbefaler, at klimaloven omfatter tre delelementer:

• Fastsættelse af mål for reduktion af drivhusgasser
• Udarbejdelse af klimaplaner
• Monitorering af indsatsen

Fastsættelse af mål for reduktion drivhusgasser

I forhold til fastsættelse og definition af mål anbefaler Klimarådet bl.a.:

1. Der bør skrives et 2030-mål på 70 pct. reduktion i forhold til 1990 og et mål om nettonuludledninger senest i 2050 ind i klimaloven.
2. Loven bør kræve, at der mindst hvert 5. år sættes klimamål med en 10-årig tidshorisont, så der tages hensyn til udviklingen i klimavidenskaben og den teknologiske udvikling (skal dog ikke skrives ind i loven for at undgå unødige lovrevisioner).
3. Målene bør opfyldes via reelle drivhusgasreduktioner i Danmark og ikke via kvotereduktioner. Målopfyldelsen bør som udgangspunkt følge FN’s opgørelsesmetoder, men bør tilpasses, så fx biomasse kun fremstår som CO₂-neutralt, hvis det kan dokumenteres.
   

Udarbejdelse af klimaplaner

I forhold til udarbejdelse af klimaplaner anbefaler Klimarådet:

1. Regeringen bør forpligtes til hvert 5. år at lave klimaplaner, som sandsynliggør, at det 10-årige klimamål nås.
2. En klimaplan bør indeholde integrerede sektorstrategier med tiltag og indikatorer for udvikling inden for hver sektor.
3. Sektorstrategier bør laves via bred inddragelse af borgere, organisationer og virksomheder.

Monitorering af indsatsen

I forhold til monitorering af klimaindsatsen anbefaler Klimarådet:

1. Hvert år skal der laves en fremskrivning, som viser, om klimaplanen ser ud til at nå målet.
2. Hvis dette ikke er tilfældet, bør regeringen lave en opdateret klimaplan med yderligere initiativer.
3. Fremskrivningsprocessen bør valideres af en uafhængig, faglig instans.
4. Alle relevante lovforslag bør konsekvensberegnes for klimaeffekter.

Strategi for reduktion af drivhusgasser uden for Danmark

Klimarådet anbefaler også, at klimaloven skal hjælpe med til at sikre, at de globale udledninger af drivhusgasser reduceres ved tiltag henholdsvis i Danmark som fx teknologiudvikling og mindsket import af varer med stort klimaaftryk og i udlandet som fx bistand til udviklingslande.

KF opfordrer til turbo på energirenovering

Formand i Konstruktørforeningen Gert Johansen hilser Klimarådets anbefalinger til en klimalov velkommen og opfordrer til fokus på bygningers potentiale for CO₂-reduktion.

”Klimarådet siger ikke rigtigt noget om, hvordan byggeriet kan bidrage til, at vi opnår et klimaneutralt samfund, selvom vores bygninger står for mere end en tredjedel af energiforbruget. Rådet anbefaler dog ”integrerede sektorstrategier”, hvorfor Konstruktørforeningen på det kraftigste vil opfordre til, at energirenovering af den eksisterende bygningsmasse og klimaneutralt nybyggeri får en central plads i klimaloven eller i den efterfølgende klimahandlingsplan. Jeg vil også opfordre til, at regeringen inddrager byggebranchen i en debat om, hvordan vi kan gøre byggeriet operationelt og bæredygtigt,” siger Gert Johansen og fortsætter:

”Konstruktørforeningen har ved flere lejligheder fremsat idéen om, at alle bygninger skal forsynes med et obligatorisk klimamærke, som angiver, hvor stort CO₂-aftrykket er med hensyn til bygningens samlede energibelastning og klimapåvirkning fra råmateriale til det færdige bygningsværk. Altså en mærkningsordning på linje med energimærket, der angiver energiforbrug og klimabelastning for driften af det færdige byggeri. Med et klimamærke kan man fx belønne de bygninger, der bruger genanvendte og genbrugte materialer og konstruktioner. Den ide vil vi meget gerne fremlægge for vores klimaminister!”