Gå til sidens indhold

Deltag på KF’s corona-beskyttede kurser

Konstruktørforeningen (KF) afholder igen kurser med fysisk fremmøde og følger myndighedernes anvisninger om hygiejne og afstand. KF’s medlemmer kan derfor trygt tilmelde sig kurser i efteråret 2020.

Coronasikre KF-kurser_Handwash PIXABAY & Radoan Tanvir.png
Konstruktørforeningens arrangementer lever op til myndighedernes anvisninger i forhold til at undgå coronasmitte. Pixabay/Radoan Tanvir

Hvordan forebygger du konflikter i arbejdslivet, leder effektive byggemøder eller udnytter de nye teknologier som spilindustriens VR-teknologi og droner?

Det er nogle af emnerne for de kurser, Konstruktørforeningen (KF) afholder i efterårssæsonen 2020, og som nu atter afholdes med fysisk fremmøde for deltagerne efter forårssæsonens corona-aflysninger.

KF følger myndighedernes anvisninger

Chefkonsulent og kursusansvarlig Bo Sune Christensen forsikrer om, at KF’s medlemmer trygt kan møde op til foreningens arrangementer og kurser.

”Konstruktørforeningens arrangementer lever op til myndighedernes anvisninger i forhold til at undgå coronasmitte. Det betyder bl.a., at vi har ekstra høj hygiejne på arrangementsstedet og færre deltagere, så der er mulighed for at holde en god afstand. Desuden følger forplejningen de regler, der gælder på fødevareområdet for hygiejne og indpakning,” siger han og tilføjer:

”Og så hilser vi mundbind velkommen på kurserne og fraråder håndtryk og fysisk kontakt!”

Hvis man er sløj før kurset, er der to muligheder:

”Føler du dig syg eller har symptomer på smitte, kan du i stedet sende en kollega eller aflyse din deltagelse uden beregning. Men det er vigtigt, at du kontakter os på mail (kf@kf.dk) hurtigst muligt og fortæller om din aflysning og evt. ændring af deltagernavn.”

Stadig ledige pladser på KF’s efterårskurser

Ifølge Bo Sune Christensen er der stadig ledige pladser på flere af KF’s kurser bl.a.:

Forebyg konflikter med enneagrammet:

BIM Lab fortæller – Tech for den brede skare:

Bliv en god mødeleder:

Særlige møder for engelsksprogede konstruktører

KF har i samarbejde med FAOD arrangeret en møderække i efteråret med titlen ‘Meetings for Internationals in The Building Industry’.

”Med møderne vil vi gerne henvende os til bygningskonstruktører, arkitekter og designere med international baggrund for at tilbyde dem arrangementer på engelsk, hjælpe dem med at få fodfæste på arbejdsmarkedet og mulighed for at netværke,” siger Bo Sune Christensen og tilføjer:

”Vi håber meget, at de danske konstruktører vil gøre deres udenlandske kolleger opmærksom på disse arrangementer.”

Se mere i den nederste boks herunder. Alle kurser, møder og arrangementer kan ses på KF.dk/arrangementer.

KURSUSKATALOG

Se KF's aktuelle kursuskatalog

KF udgiver sammen med fagbladet Konstruktøren i juni og december et kursuskatalog, der giver overblik over KF's tilbud inden for efter- og videreuddannelse. Se det aktuelle katalog her:

PJECER OG PUBLIKATIONER
Mere viden

Rabat på kurser

Se hvor du kan få rabat på kurser som medlem af Konstruktørforeningen:

Kurser med rabat
Møder for internationale konstruktører

Meetings for Internationals in the Building Industry

KF har i samarbejde med FAOD arrangeret en møderække på engelsk i efteråret 2020 med titlen ‘Meetings for Internationals in The Building Industry’:

Det er gratis at deltage på møderne, men man skal tilmelde sig og være medlem af KF.

English:
It is free to attend Meetings for Internationals in The Building Industry. But you'll have to be a member of KF and you must register on beforehand.