Gå til sidens indhold
Fagbladet Konstruktøren

Erhvervspsykolog: Som rådgivende konstruktør skal man lære at være en god hjælper

Der er en række fælder, man kan falde i, når man som bygningskonstruktør skal indtage en rådgivende rolle. Sådan lyder det fra erhvervspsykolog Mads Christoffersen, som guider til, hvordan man blandt andet kan undgå fælderne ved at spørge mere, end man konstaterer.

Illu2
Illustrationer: Camilla Beer Arnsberg vha. AI-værktøjet MidJourney

Camilla Beer Arnsberg, kommunikationsansvarlig i KF

Hvis du helt eller delvist arbejder i en rådgivende rolle, har du måske prøvet, at dine råd eller din faglige vurdering ikke altid er blevet taget lige godt imod. Måske har du endda prøvet, at de helt er blevet afvist af dem, du rådgiver.

Som rådgiver er man i en såkaldt ’hjælperelation’, og i erhvervspsykologien finder man indsigter i, hvad der kan gå galt i sådanne sammenhænge, og hvordan man som rådgiver – eller i denne terminologi ’hjælper’ – kan holde relationen og dermed projektet på sporet.

Men faktisk er disse indsigter også værdifulde, selvom man ikke er ansat i en rådgivende rolle. Det vender vi tilbage til. Én af dem, der ved en del om og beskæftiger sig med hjælpesammenhænge, er Mads Christoffersen, der er arbejds- og organisationspsykolog i arbejdsmiljørådgiverorganisationen Crecea.

En god hjælperelation er en forudsætning for at kunne have et velfungerende samarbejde, som der er udbredt interesse for – blandt andet fordi det kan have omfattende økonomiske konsekvenser, når samarbejdet bliver afsporet, forklarer Mads Christoffersen:

”Forskning har vist, at mange projekter bliver dyrere, overskrider tidsplanen og lover mere, end de kan holde. Én af årsagerne til dette er, at de tilknyttede fagspecialister ikke bliver lyttet til. Når man som bygningskonstruktør har en rådgivende rolle og vil sikre, at man bliver lyttet til, giver det derfor mening at kende til nogle af de fælder, man kan støde på i en hjælpesammenhæng,” fortæller Mads Christoffersen.

Mads Christoffersen, cand.psych.aut., arbejder med proceskonsultation og samarbejdsdynamikker i arbejdsmiljøorganisationen Crecea

Erhvervspsykologens tre råd til konstruktiv rådgivning

  1. Pas på med at tage ekspertrollen for tidligt i samtalen
  2. Husk, at en god relation er vigtig, for at du kan bruge din faglighed
  3. Skab medinddragelse ved at spørge mere og konstatere mindre
Illu4

Fælder for hjælper og kunde

Fælderne, Mads Christoffersen henviser til, er formuleret af den amerikanske erhvervspsykolog Edgar Schein, der er kendt for sine teorier om organisations- og virksomhedskultur.

Én af de fælder, man som hjælper nemt kan falde i, er, at man øser af sin visdom for hurtigt:

”Hjælperen kommer her hurtigt med gode råd, hvilket imidlertid kan medføre, at kunden kommer til at føle sig underlegen og derefter har svært ved at tage imod den viden, hjælperen kommer med. Dette gavner sjældent længerevarende processer,” siger Mads Christoffersen.

Falder man som hjælper og kunde først i én fælde, kan flere nemt følge. Begynder hjælperen for hurtigt at give gode råd, risikerer kunden at falde i en fælde, hvor hjælpen afvises:

”Ofte høres sætninger som ’det har jeg tænkt på i forvejen’, eller ’den løsning kan ikke lade sige gøre, for det er langt mere komplekst’. Det kan dog være udtryk for kundens behov for at fremstå kompetent og genvinde værdighed på bekostning af hjælperen,” forklarer Mads Christoffersen.

Andre fælder, man som hjælper kan falde i, handler om pres, tilbageholdelsen og for meget styring. Fælles for fælderne er, at de har rod i nogle psykosociale mekanismer: ”Der er en magtrelation mellem kunden og hjælperen, og i udgangspunktet er det hjælperen, der er i plus, og kunden der er i minus. Hvis forskellen på de to positioner bliver for udtalt, kan man falde i flere af fælderne. Kunden kan opleve at tabe ansigt eller føle sig beklikket på sin faglige stolthed, og den dynamik er værd at være opmærksom på som hjælper,” lyder det fra Mads Christoffersen.

  • Fælder i hjælperaltioner

    Den amerikanske erhvervspsykolog Edgar Schein beskriver i værket ’Hjælp: Om at tilbyde og modtage hjælp’ hhv. fem og seks fælder, som kunde og hjælper kan falde i, når de er i en hjælperelation. Fælderne kan afspore samarbejdet.

    Kunden kan falde i fem fælder:

    1. Mistillid til, at hjælperen kan hjælpe med det egentlige problem.

    2. Lettelse over tilstedeværelsen af en hjælper, så alt ansvar lægges på denne.

    3. At søge bekræftelse eller opmærksomhed og ikke hjælp.

    4. Afvisning og forsvarsposition.

    5. Påvirkning fra forudfattede stereotyper og urealistiske forventninger.

    Hjælperen kan falde i seks fælder:

    1. At øse af sin visdom for hurtigt.

    2. At møde en defensiv holdning med yderligere pres.

    3. At påtage en idealiseret hjælperolle, der fremmer passivitet.

    4. Give for meget støtte og bekræftelse, der fastlåser klienten i en offerrolle.

    5. At være for tilbageholdende, så man fremstår uengageret og kynisk.

    6. Påvirkning fra forudfattede stereotypier og tidligere erfaringer

Illu3

Inddrag, og undgå fælderne

Ifølge Mads Christoffersen er det sjældent, at man lykkes med at undgå alle fælderne. At være en god rådgiver handler om at lære at være en god hjælper, og der når man langt med en spørgende tilgang:

”Det handler om at kunne jonglere forskellige slags udspørgen og vurdere, hvilken der passer til situationen og relationen til kunden. I virkeligheden indeholder den gode samtale dele af dem alle, men de tjener forskellige formål,” lyder det fra erhvervspsykologen.

Man skelner mellem den rene udspørgen, den diagnostiske udspørgen, den konfronterende udspørgen og den procesorienterede udspørgen. Og der er gode grunde til at spørge mere, end man konkluderer, mener Mads Christoffersen: 

”Det er klart, at man ikke kan udforme alt som spørgsmål, men omvendt ved vi, at vi mennesker er mere tilbøjelige til at tage ejerskab, hvis vi har investeret vores egne idéer og tanker i et projekt, og hvis vi oplever det som vores egne valg, vi skal stå på mål for," siger han og fortsætter:

"Spørgsmål er et redskab til at skabe medinddragelse og medindflydelse, som er meget vigtige og undervurderede aspekter af samarbejde. Samarbejde fungerer sjældent godt, hvis man som hjælper dikterer alt til mindste detalje, og kunden så bare skal spise op og sige tak for det. Man skal selvfølgelig undgå at bedrive pseudoinddragelse og forsøge at skabe medinddragelse i sammenhænge, hvor kunden ikke har nogen reel indflydelse.”

  • Fire slags udspørgen

    1. Den rene udspørgen

    Den rene udspørgen består af åbne og ydmyge spørgsmål, og det er ofte dem, man starter med. Fx: Hvad arbejder I med? Hvad går projektet ud på? Formålet kan være at give hjælperen viden om kontekst og kultur, ligesom det kan tjene til at inddrage og tildele status til kunden, så man undgår en mindreværdsfølelse.

    2. Den diagnostisk udspørgen

    Den diagnostiske udspørgen sætter hjælperen i en lægerolle og skal bringe problemet på bordet. Fx: Hvordan er I nået hertil? Hvorfor tacklede I det på den måde? Formålet er at zoome ind på problemets kerne og ophav og at skabe et rum, hvor man kan tale om de ting, der er svære, eller som kunden ikke magter.

    3. Den konfronterende udspørgen

    Den konfronterende udspørgen er konkluderende og sætter hjælperen i en klar ekspertrolle. Har I overvejet dette? Kunne I gøre sådan? Formålet er at nærme sig løsninger. I situationer, hvor der allerede er veletableret tillid til hjælperen, kan man springe det rene og diagnostiske over og gå direkte til det konfronterende – fx hvis der er en god, eksisterende relation, hvis hjælperen har et godt ry, eller hvis kunden har gode erfaringer med rådgivning generelt.

    4. Den procesorienterede udspørgen

    Den procesorienterede udspørgen er et samtale- og relationsstyrende værktøj, der skal sikre, at man er på rette spor. Fx: Har vi fået det ud af mødet, som vi skal? Er mine råd til jer hjælpsomme? Det er spørgsmål på metaplan, som særligt er vigtige i store projekter, fordi formålet er løbende at kalibrere samarbejdet.

Viden der kan gavne alle

Men hvad så, hvis man ikke er ansat i en rådgivende rolle? Var der ikke noget med, at det stadig gav mening at vide noget om hjælpesammenhænge?

Spørger man Mads Christoffersen, er svaret et klart ’jo’:

”Alle steder, hvor mennesker er sammen, er der dynamikker, der handler om stolthed, magtkampe, misforståelser, relationer og kommunikation. At være en god rådgiver handler på mange måder om at kunne stikke en finger i jorden i mellemmenneskeligt samarbejde. Den slags viden kan også komme én til gode, selvom man ikke sidder i en udelukkende rådgivende rolle, fordi det kan gavne samarbejdet med kolleger".

 

Artiklen er bragt i fagbladet Konstruktøren nr. 2, maj 2024 (s. 9)

Illu1

Fagbladet Konstruktøren

Konstruktøren er et journalistisk redigeret medlemsblad, der bringer relevante og aktuelle artikler om bl.a. byggeri, byggebranche og bygningskonstruktør-professionen.

Læs den seneste udgave eller tidligere udgaver af medlemsbladet:

KONSTRUKTØREN