Gå til sidens indhold

Folkemødet: Fremtidens bæredygtige byggeri og benspænd på borgen

Potentialet for at reducere CO2-aftrykket i byggeriet er stort. Bygningskonstruktørerne vil det, men der er flere udfordringer på vejen dertil. For har vi kompetencerne? Hvem skal betale? Og i hvor høj grad spænder politikerne ben for bæredygtigheden i byggeriet? Det debatterer Konstruktørforeningen på Folkemødet.

IMG 0154

Bygningskonstruktørerne vil gerne det bæredygtige byggeri, men der er desværre mange barriere i byggeriet, der gør det svært at komme i mål. Derfor er det på programmet, når vi i Konstruktørforeningen drager afsted mod dette års Folkemøde for at afholde to debatter. 

Debat: Fremtidens bæredygtige drift – har vi kompetencerne?

Det er muligt at reducere CO2-aftrykket i både det eksisterende og fremtidige byggeri. Men det kræver et stort arbejde i den fremtidige drift og vedligeholdelse at tage endnu større hensyn til anvendelsen af ressourcer fx genbrug af materialer, den sociale bæredygtighed samt økonomi. Det store spørgsmål er så, hvilke kompetencer kræver det, hvilke har vi i forvejen og hvilke mangler?

For slet ikke at tale om, hvem der skal levere den viden og uddannelse, som der skal til for at skabe en mere bæredygtig fremtid. Lige nu bliver der sparret på uddannelsesinstitutionerne og der tildeles begrænsede midler til forskning. Men nogle skal betale for de rette kompetencer, og vi debatterer derfor også på Folkemødet, hvem der er ansvarlig for det.

Vi inviterer branchen, uddannelsesinstitutioner og organisationer til at komme med deres bud på fremtidens bæredygtige drift.

Debatten, Fremtidens bæredygtige byggeri, bliver afholdt torsdag den 13. juni kl. 16 til 16.45 i PFA-teltet G2

Mette Qvist, underdirektør ESG, EjendomDanmark

Helle Lohmann Rasmussen, direktør, Dansk Facilities Management

Jette Leth Fejerskov Djælund, næstformand, Konstruktørforeningen

 

Debat: Regelkaos og benspænd i byggeriet, hvordan kommer vi videre? 

AFLYST: Vi er desværre blevet nødt til at aflyse denne debat. Opdateret kl. 15.44.

Vi vil bæredygtigheden. Branchen vil bæredygtigheden. Desværre er der love og regler for byggeriet, der bliver snubletråde for vores gode intentioner i byggeriet. Det skal der gøres noget ved, hvis byggeriet for alvor skal være en del af den grønne omstilling, men politikerne tøver. Derfor inviterer vi til en debat, hvor vi debatterer, hvilke benspænd der bør fjernes, hvordan lovgivning fremover skal koordineres, hvordan vi opnår ændringer og hvem der har ansvaret for at skabe forandring. 

For forandring er der brug for. Vi skal have en mere bæredygtig fremtid, og det skal ikke være benspænd fra lovgivning og regelkaos, der står i vejen for det. 

Debatten, Regelkaos og benspænd i byggeriet, bliver afholdt lørdag den 15. juni kl. 10 til 11 i FTFa-teltet G14

Gitte Gylling Hammershøj Olesen, direktør for Bæredygtighed, Cowi

Palle Thomsen, adm. direktør, Danske Byggecentre

Steffen Pedersen, professor, Aarhus Universitet

Kirsten Nielsen, formand, Konstruktørforeningen