Gå til sidens indhold

Spørgsmål og svar om coronavirus

Sidst opdateret den 6. april 2021: Har du spørgsmål til, hvordan du forholder dig til coronavirus på jobbet, får du overblikket over reglerne her.

FOTO: Kelly Sikkema
Vask hænder tit eller brug håndsprit. Host eller nys i dit ærme. Undgå håndtryk, kindkys og kram. Gør rent. Vis hensyn over for særligt udsatte. Sådan lyder Sundhedsstyrelsens råd. Foto: Kelly Sikkema

Coronavirus gør mange medlemmer i tvivl, om hvordan de forholder sig til forskellige emner. Her får du svar på en række af de mest typiske spørgsmål.

Er du offentligt ansat, så læs også hvad Akademikerne (AC) skriver. Du finder link til deres side i den røde boks nederst på siden her.  

Vacciner, tests og coronapas

  • Kan jeg blive pålagt at blive testet udenfor sædvanlig arbejdstid?

    Testen skal i videst mulig omfang placeres i sædvanlig arbejdstid. Kan det ikke lade sig gøre, kan du blive pålagt at gennemføre testen uden for arbejdstiden. I så fald skal du have kompensation for den tid, der er brugt i forbindelse med testen. Du har også krav på kompensation for de omkostninger, du kan få i forbindelse med testen til fx benzin eller offentlig transport.

  • Skal jeg også lade mig teste, når jeg er vaccineret?  

    Min arbejdsgiver kræver, jeg lader mig teste, selvom jeg er vaccineret. Skal jeg det, når jeg allerede har et gyldigt coronapas?

    Ja, du skal efterkomme din arbejdsgivers krav i de tilfælde, hvor særlige omstændigheder taler for det. Det kan fx være, hvis der er et stort smitteudbrud på din arbejdsplads, eller hvis der kommer nye anbefalinger fra myndighederne.

  • Find et testcenter nær dig

    coronasmitte.dk kan du finde et kort over det nærmeste testcenter. Du kan også se, om du kan få en hurtigtest eller en pcr-test, om tidsbestilling er nødvendig. 

  • Hvad skal jeg bruge et coronapas til?

    Sundhedsstyrelsen har lanceret ’Coronapasset’, som skal sikre, at vi kan færdes mellem hinanden med mindst mulig risiko for smitte. 

    Du kan få et coronapas, hvis du:

    • Er færdigvaccineret
    • Har haft coronavirus
    • Er testet negativ inden for 48 timer med enten PCR- eller lyntest.
  • Hvordan får jeg et coronapas?

    Du kan enten logge ind på www.sundhed.dk og hente et coronapas for din COVID-19 test, hvis du er testet negativ med en PCR-test, og svaret ikke er ældre end 7 dage.

    Du kan også hente et coronapas for COVID-19 vaccination på samme hjemmeside, hvis du har gennemført hele dit vaccinationsforløb.

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du enten printer coronapasset ud, og har det på dig, eller bruger appen ’MinSundhed’, der også fungerer som coronapas. En mere avanceret og brugervenlig app til coronapasset, skulle være på vej.

    Appen kan downloades med en smartphone, og du skal bruge NemID for at logge ind.

Rejser, ferie og afspadsering

Karantæne og risikogrupper

  • Hvad gør du, hvis du er smittet?

    Hvis du bliver syg med en coronavirus, skal du blive hjemme. Hvis du er syg og ikke kan udføre dit arbejde, har du ret til din sædvanlige løn. Er du fx funktionæransat – som de fleste bygningskonstruktører er – har du ret til løn under sygdom. Læs mere på vores side Løn under sygdom.

  • Hvad gør du, hvis du har været i kontakt med en smittet?

    Hvis en person i din hustand eller en anden person, som du har været i tæt kontakt med, har covid-19, skal du agere, som om du selv er smittet. Det betyder, at du skal isolere dig i hjemmet, indtil du er blevet testet negativ.

    Du skal kontakte din arbejdsgiver og informere om, at du har været i tæt kontakt med en covid-19 smittet person. Se de aktuelle vejledninger på coronasmitte.dk.

    Vælger din arbejder ikke at sende dig hjem, bør du kontakte Konstruktørforeningen. Det er nemlig arbejdsgivers ansvar at sikre et sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

  • Hvordan forholder du dig, hvis du bliver sat i karantæne?

    Hvis du sættes i karantæne i Danmark på baggrund af en konkret smitterisiko – enten af myndighederne eller af din arbejdsgiver – har du ret til din sædvanlige løn under karantænen.

    Hvis arbejdsgiveren bestemmer, at du ikke skal møde på arbejde af frygt for smitte, selv om du ikke er blevet sat i karantæne af sundhedsmyndighederne, skal arbejdsgiveren også betale din sædvanlige løn i den situation.

    Hvis du sættes i karantæne under et ferieophold i udlandet på grund af mistanke om coronavirus, kan du ikke regne med at få løn de dage, hvor du bliver væk fra arbejde udover ferieperioden. Konstruktørforeningen anbefaler derfor, at du hurtigst muligt kontakter din arbejdsgiver og indgår en aftale om afspadsering eller ferie, så du undgår at blive trukket i løn.

    Bliver du bliver smittet i forbindelse med jobbet, fx under en tjenesterejse og derefter sendt i karantæne, skal arbejdsgiver betale din løn.

  • Kan du nægte at gå på arbejde af frygt for smitte?

    Du kan ikke på eget initiativ blive væk fra arbejdet, fordi du enten selv skønner, at du er til smittefare for arbejdspladsen, eller fordi du frygter at blive smittet.

    Alternativt kan du efter aftale med din arbejdsgiver holde fri ved at bruge feriedage eller afspadsering. Udebliver du fra jobbet uden forudgående aftale med din arbejdsgiver, kan du risikere at blive bortvist.

  • Hvornår er du i en særlig risikogruppe?

    Nogle grupper er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med ny coronavirus/COVID-19.

    Sundhedsstyrelsen hjemmeside kan du se, om du er i en særlig risikogruppe. 

  • Hvordan forholder du dig, hvis du er i en særlig risikogruppe?

    Hvis du er i særlig risikogruppe, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver hjemme, i den udstrækning det er muligt. Det er dog en anbefaling og ikke et påbud om karantæne.

    Kontakt din egen læge for at få en vurdering på, hvordan du forholder dig til dit arbejde. Du kan også tale med din arbejdsgiver, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at du fortsat møder ind på din sædvanlige arbejdsplads, eller om det er muligt at arbejde hjemmefra.

    Hvis din arbejdsgiver fastholder, at du skal møde på arbejde, så skal du gøre det (se også punktet længere oppe på siden 'Kan du nægte at gå på arbejde af frygt for at blive smittet?).

    På Sundshedsstyrelsens hjemmeside SST.dk kan du få svar på endnu flere spørgsmål om, hvordan du forholder dig til din hverdag og dine omgivelser, hvis du er i risikogruppen.

  • Hvad gør du, hvis en i husstanden er i en særlig risikogruppe?

    Bor du sammen med en, som er i en særlig risikogruppe, fordi vedkommende fx er gravid eller kronisk syg, vil det som udgangspunkt ikke være lovligt fravær at blive væk fra arbejde af frygt for selv at blive smittet og derved smitte din samlever, dit barn eller andre i din husstand.

    Du kan heller ikke arbejde hjemmefra, medmindre du har lavet en konkret aftale med din arbejdsgiver.

    Konstruktørforeningen anbefaler, at du taler med din ledelse om, hvordan du skal forholde dig. Kommer husstandens læge med en risikovurdering, der anbefaler, at både din sambo og du  bør holde jer hjemme, er det en god ide at få en attest på lægens vurdering.

    Kan du ikke få sådan en sundhedsfaglig blåstempling af, at du bør gå i karantæne, eller en aftale om at arbejde hjemme, bliver du nødt til at møde på arbejde. Alternativt kan du bruge afspadsering, holde ferie eller holde fri for egen regning.

  • Hvordan er jeg stillet, hvis jeg bliver sat i karantæne i forbindelse med en tjenesterejse?

    Hvis du bliver sat i karantæne i forbindelse med en tjenesterejse, har du krav på at få din sædvanlige løn.

  • Må vi være mere end 10 medarbejdere tilstede på byggepladsen?

    Reglen om kun at være ti personer samlet ad gangen gælder ikke for byggepladser. Men I skal sørge for at følge Sundhedsstyrelsens ansvisninger om at begrænse fysisk kontakt og holde god afstand for at undgå smitte. 

    Din arbejdsgiver bør også sørge for hyppigere rengøring i alle faciliteter, som I deler, og lægge planer for, hvordan I kan arbejde under de skærpede vilkår. Uanset om arbejdet foregår indendørs eller udendørs. 

    Noget af det I kan gøre, er at samles så få som muligt, holde pauser og frokost i hold, håndtere tilgang og afgang fra pladsen på forskellige tidspunkter og begrænse samkørsel.  

    Hent vejledning til at forebygge smitte på byggepladsen på bfa-ba.dk.

Hjemsendelse og arbejdsforhold

  • Kan arbejdsgiver forlange, du arbejder hjemme?

    Hvis du er sat i karantæne for at forhindre mulig smitte på arbejdspladsen – dog uden at du er konstateret smittet – skal du i videst mulig omfang stå til rådighed for din arbejdsgiver. Derfor kan din arbejdsgiver godt forlange, at du arbejder hjemmefra i karantæneperioden.

  • Kan du blive sendt hjem uden løn?

    Virksomheder kan som udgangspunkt altid sende sine  medarbejdere hjem med løn for en periode. 

    Kontakt derfor KF, hvis du kommer i den situation.

  • Hvad gør du, hvis du får transportproblemer?

    Det er dit eget problem som medarbejder, hvis du ikke kan komme på arbejde eller bliver forsinket på grund af transportproblemer som følge af coronavirus.

    Du skal hurtigst muligt orientere din arbejdsgiver, om at du ikke kan møde i tide. Fraværet vil være lovligt, men uden løn.

Børn

  • Hvordan forholder jeg mit til skolelukningen?

    Du er som udgangspunkt forpligtet til at møde på arbejde, selvom du mangler pasning til dit barn. Det er op til dig at finde alternative pasningsmuligheder.

    Har du svært ved at få det til at hænge sammen, anbefaler vi, at du går i dialog med din arbejdsgiver og forsøger at lave en aftale om, at du fx kan arbejde hjemme eller bruge afspadsering eller ferie.

    Du kan ikke få dagpenge til børnepasning, hvis dit barn er sendt hjem på linje med mange andre børn på grund af en politisk udmelding.

  • Hvad gør du, hvis dit barn er er syg og afventer svar på en covid-19-test?

    Hvis dit barn er syg og testet for corona uden, at I har fået resultatet, er du som forælder stillet på samme måde, som ved enhver anden barns sygdom.

    I det tilfælde må du udnytte af de barns sygedage, som du eventuelt har som del af din ansættelse eller alternativt afspadsere eller holde ferie. 

Ledige, studerende og KF

  • Hvordan forholder du, hvis du er ledig?

    Som ledig skal du fortsat stå til rådighed for jobsøgning, ligesom du skal deltage i digitale samtaler med dit jobcenter og fortsat deltage i opkvalificering, hvor undervisningen foregår digitalt, hvis du er i gang med dette.  

    For dig, der er ledig, betyder det, at:

    • Du er forpligtet til at stå til rådighed
    • Du er forpligtet til at søge jobs (fx skal din joblog opdateres)
    • Du vil blive indkaldt til telefonsamtaler om dit CV
    • Dit cv på jobnet.dk skal være tilgængeligt
    • Du står tilmeldt som ledig på jobnet.dk

    Læs mere om udbetaling af dagpenge, sygdom og optjening af dagpengeret på FTFa's hjemmeside

  • Hvad gør du, hvis du er eller er på vej i virksomhedspraktik, løntilskud eller nyttejob?

    Beskæftigelsesministeriet har som følge regeringens nye lockdown fra 16.12.2020 besluttet, at alle ledige hverken kan sendes ud i nyttejob, nye virksomhedspraktikker eller nye løntilskud. Alle nuværende nyttejob bliver helt lukket ned, og kun igangværende praktikker og løntilskud kan forsætte, hvis den ledige selv ønsker det.  

    De ændrede regler gælder foreløbig til og med d. 31. januar 2021.

    Læs mere i Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse fra den 17.12.2020 på ministeriets hjemmeside.

  • Hvordan ser ledigheden for bygningskonstruktører ud lige pt.?

    Du kan altid se de aktuelle ledighedstal på Konstruktørforeningens a-kasse FTFa's hjemmeside her (HUSK at vælge Konstruktørforeningen i boksen til højre)

    OBS: Ledigheden i januar og juni er altid forhøjet pga af de mange nyuddannede konstruktører, der kommer ud på arbejdsmarkedet. 

    Læs også nyheden fra 7.12.2020: 'Ledighed er faldet til næsten normalt niveau'.

  • Studerende

    Har du spørgsmål, der retter sig særligt mod fx SU, studiejobs og praktiksted, kan du læse mere i denne FAQ for studerende.

  • Hvor bliver du klogere på forholdene for offentligt ansatte?

    Hvis du er offentligt ansat skal du læse mere på Akademikernes hjemmeside. OBS: Du skal lige scrolle ned på siden for at finde deres spørgsmål og svar. 

  • Hvad gør KF?

    Konstruktørforeningen (KF) har også truffet en række foranstaltninger for at begrænse smitten.

    • Nogle af KF's egne arrangementer og kurser bliver afholdt som webinarer, mens andre bliver afviklet med personligt fremmøde med meget få deltagere, god afstand og høj hygiejne. 
    • Sekretariatet er lukket for fremmøde. Du kan ikke længere møde personligt op på sekretariatet, og de fleste af KF's medarbejdere arbejder hjemme. Al rådgivning vil derfor foregå på mail eller telefon.
    • Møder i KF bliver bliver gennemført enten digitalt eller med fysisk fremmøde under coronasikre vilkår. 

    Læs mere i nyheden Mød ikke op på KF's sekretariat

Hjælpepakker

Arrangementer i KF

  • Hvad sker der med KF's kurser

    De fleste af KF's kurser udbydes som webinarer.

    Arrangementer bliver kun udbudt med personligt fremmøde, hvis det er muligt i følge de aktuelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Er du tilmeldt et kursus med personligt fremmøde, vil hygiejnen være ekstra høj på arrangementsstedet, og kurset bliver afviklet med færre deltagere. 

  • Hvad sker der med udvalgs- og bestyrelsesmøder

    Alle planlagte bestyrelses- og udvalgsmøder vil blive gennemført - hvis ikke fysisk, så digitalt.

    Behold derfor endelig din mødedato i kalenderen og kontakt din udvalgssekretær, hvis du har spørgsmål. 

Kontakt KF

Søg råd hos KF, hvis du er i tvivl.

Kontakt KF

Er du offentligt ansat, så se hvad AC skriver

Akademikerne (AC), som er KF's hovedorganisation, har også oprettet siden 'Løn- og ansættelsesretslige spørgsmål relateret til Coronavirus', som du kan se her - du skal dog lige scrolle lidt ned på siden for at finde indholdet med spørgsmål og svar:

Se Akademikernes FAQ

Læs mere på KF.dk

Om løn under sygdom

Løn under sygdom
FAQ om corona

Hold dig orienteret

Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du få oplysninger om coronavirus/COVID-19 – både om hvordan du forholder dig generelt og hvordan du kan blive testet.

På hjemmesiden kan du også finde pjecer, foldere og film om COVID-19, der henvender sig til forskellige målgrupper.

Spørgsmål og svar om corona

Læs også

På Politiets hjemmeside finder du også alt information fra myndighederne samlet et sted. Her kan du bl.a. læse:

  • Seneste nyt fra myndighederne
  • Nummeret til en hotline
  • Smittespredning
  • Kollektiv trafik
  • Hvis du skal ud at rejse eller har rejst i et risikoområde
  • Hivs du bliver syg
  • Hvordan du kan forebygge smitte
  • Svar på endnu flere spørgsmål
Læs mere på Politiets hjemmeside